Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Glasværkerne som monopolindustri - IV. 1776—1803. Kongen driver glasværkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
36 THV. LINDEMAN
ri c h Sto 11 ber g, Feng el, Ris ch, Hagen, Creut ze r,
Wigg er s og mange fler [6 c]. Og paa en alterstake av glas
fra Nøstetangen værk fra 1757 læses navnene; H. G. K6hl er,
S.Lodel, F, Wenzel. (Se s. 19 og 24).
Det var saaledes ikke under lovende auspicier at Kongen i 1776
overtok glasværkerne for egen regning. Værkernes tilstand var
visselig temmelig miserabel, driften ulønsom og produkternes
kvalitet lot som sagt meget tilbake at ønske. Overledelsen ved
blev fremdeles at være i Kjøbenhavn, idet Kongen overdrog til
«Den norske Fabrikdirektion» [6c], som bestod av
etatsraad Kofo ed, justitsraad Holt og kommerceraad Car
sten Anker at besørge den egentlige ledelse av værkerne,
mens overskattedirektionen fungerte som overinstans. Som man
ser, en administrationsordning som ikke gav den tidligere noget
efter i at være tungvindt.
Det første skridt som kongen tok for at finde frem til forbed
ringer, var at han ga Anker i opdrag at inspicere værkerne
og fremkomme med forslag til at bringe dem i drivværdig stand.
°Blandt de forholdsregler som1 i den anledning blev foreslaat og
gjennemført, var for det første at Nøstetangens værk som nævnt
f 1778 blev besluttet nedlagt og dels drift overflyttet til hytten
i Hurdal. Derimot besluttedes et nyt værk bygget i nærheten av
Svelvik ved Drammensfjorden.
Det er imidlertid let at fonstaa at disse foranstaltninger ikke
kunde løpe av uten meget betydelige pengeutlæg, og man erfa
rer da ogsaa at der ved utgangen av 1781 var medgaat ytterligere
omkring 100,000 rdl, uten at det allikevel var lykkes at gjøre
værkernes drift mere rentabel. Vel var produktionsværdien i ti
den fra 1776 til 1780 steget fra 27,309 til 79,567 riksdaler, men
ikke destomindre regner man at værkernes drift alene i denne
periode gjennemsnitlig gik med et tap paa 10,000 rdl pr aar, og
det tdltrots for at de kunde gaa med fuld drift uten at være istand
til at tilfredsstille behovet. Det var saaledes ikke mangel paa
avsætning som bar skylden.
Schimmelmaims værk anlægges 1779. Det nye værk som i
1778 var besluttet anlagt paa gaarden Hofs grund ved Strømmen
i Hurum, umiddelbart ved Drammensfj orden, paabegyndtes i
1779 og var færdig i 1780 [l2 c]. Det het i de første aar
Strøm smocns glasværk, men kaldtes senere ofte po
pulært for Svelvigens glasvær k, da det laa likeoverfor
Svelvik. Værkets officielle navn var imidlertid Skat m ester
Schimmelmanns glasværk, og det var opkaldt efter
minister grev C. H. Schi mmelm a n n, som døde 1782.
En av de vigtigste forutsætninger og betingelser for valget av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
