Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Glasværkerne som monopolindustri - IV. 1776—1803. Kongen driver glasværkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] 39
NORSKE GLASVÆRKER
stet 100 stykker K-pots bouteiller 5 rdl, 120 tavler «Fenster
glas» 10 rdl, og en skok (144 styk) tafelglas 2 rdl 72 sk.
Ved magasinet i Christiania kjøpte man ogsaa glasskaar, og
for skaar av krystalglas betaltes der 3 skilling pr pund, for ordi
nært hvidt glas 2 sk, for kronglas 1 rdl pr 100 pund, for fenster
glas 48 sk pr 100 pund og for grønt bouteilleglas 24 sk pr 100
pund. Denne sidste sort mottokes ogsaa ved magasinet paa Bra
gernes og ved Skatmester Schimmelmanns værk i Svelviken.
«Tariffen» er undertegnet av: Schimmelmann, St e
man n, Guldb e r g, Schil d e n, Anker og Fr i sc h.
Som ovenfor nævnt (s. 35) var Kongen i 1776 blit eier av 139
aktier i glasværkerne, mens 21 fremdeles var paa private hæn
der. Eierne av disse sidste var Anker, Co 11 ell og Tank,
og et av de problemer som nu forelaa, var hvorledes disse kunde
indløses. Samtidig var det jo hellerikke saa ganske liketil at finde
den «maadelige og billige Taxt» for hvilken Handels- og CanaF
kompaniet skulde indløse Kongens interesser. Videre var der
ogsaa opstaat visse tvistigheter angaaende de glasværkerne til
hørende skoge, og endelig kom som maaslke det vigtigste pro
blem, hvad man nu skulde foreta sig for at bringe værkerne til
at bli et rentabelt foretagende.
For at utrede disse spørsmaal og for om mulig at fremkomme
med forslag til en løsning av de vanskelige problemer nedsattes
ifølge Finants-Kollegiets forslag den 8 september, approberet 22
samme maaned av Kongen, en kommission bestaaende av etats
raad Johannes Zoéga*), justitsraad Wilkens og kam
in erraad Wexels [ls].
Kommissionen ordnet først med striden angaaende skogene,
og allerede 12 januar og 10 februar 1785 kunde forlik avsluttes
med justitsraad Hage r u p, eieren av Eidsvolds jernværk, ved
hvilket Hurdalens værk rigtignok mot betydelige indrømmelser
fik sig overdraget saa store strækninger av jernværkets skoge at
behovet skulde være tilgodeseet «saavel for den nu værende som
den tilkommende Tid» [6 d]. Med hensyn paa erstatningen til
de gjenværende aktieeiere som nu opgis bare at ha været C o 1-
1e 11 og Tank med 3 respektive 8 aktier, saa bestemtes ved
kongelig resolution av 24 mai 1785 at der skulde tilbydes dem
795 rdl 8 K sk pr aktie.
Det sidste spørsmaal, om hvorledes man skulde gaa frem med
driften av værkerne, foranlediget en mere vidløftig betænkning
dateret 20 december 1786, hvori der uttales at værkerne hittil
*) Johannes Zoéga var født 7 oktohr 1742 i Eapsted i Schle-swig.
Studerte under Linné i Uppsala, var senere sekretær i Finantskollegiet og
det norske kammer, hlev etatsraad og medlem av den kongelige kommis
sion for fortsættelso av Flora danica, senere kommerceraad og justitsraad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
