Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Glasværkerne som monopolindustri - IV. 1776—1803. Kongen driver glasværkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] NORSKE GLASVÆKKER
rene gevinst samt et gratiale paa 1500 rdl dersom værkerne in
den de 6 aar kunde opnaa en aarlig gevinst av mindst 3000 rdl.
Et nyt driftsreglement dateret 8 juni 1787 blev ogsaa utfær
diget.
Den 1 november samme aar fremkom konferentsraad Anker
med et tilbud om at overta værkerne for en pris av 170 000 rd!
mot at han fik 28 aars monopol og en præmie av 5 % av det fa
brikerte glas og 10 % av det eksporterte. Dette forslag fandt dog
ikke Finants-Kollegiets bifald og forkastedes den 19 december
1788.
Det nye styre tok nu fat med alvor og klokskap, og det fik gjen
nemført en række av de planlagte forbedringer. Det viste sig at
Z o é g a s forslag hadde været gode; thi i aarene 1786—93 synes
driften virkelig at ha git overskud. Størrelsen av dette angis
imidlertid noget forskjellig. Gro sch [6 f] opgir 29,226 rdl,
men i Zoégas biografi [ls] heter det: «1 de efterfølgende 2
Aar kunde der indbetales i Kongens Kasse 41,600 Rdl». I mot
sætning hertil skriver Aubert [le] at «nogen fordelagtig Ge
schåft blev det dog hellerikke denne Gang for Staten trods gun
stige Konjunkturer paa Grund af den amerikanske Krig 1787—93.
Det aarlige Tab blev i disse Aar 3721 Rdl». Dette rnaa dog bero
paa en misforstaaelse, driften maa ha git overskud, thi W e x e 1 s
kræver netop paa denne tid at faa utbetalt det gratiale paa 1500
rdl som han skulde faa dersom driften kunde gi mindst 3000 rdl
aarlig gevinst. Kravet blev rigtignok avvist, da man mente at
man ikke kunde være sikker paa en «varig» gevinst før de 6
prøveaar var omme. I en forestilling av 17 mars 1792 oplyser
imidlertid styret at fortjenesten i de sidste 5 aar hadde været
47,732 rdl, hvilket seiv naar Kongens bidrag paa 23,018 rdl fra
trækkes, dog blir over 4000 rdl pr aar. Det sees ikke om dette
var tilstrækkelig overbevisende, men man fandt i alle fald at for
retningen fortiden var mindre god og at neppe nogen privat
kunde antas at ville kunne ha interesse av paa dette tidspunkt at
overta værkerne, hvis indestaaende kapital opgis at ha været
182,862 rdl, mens de utestaaende fordringer i 1791 var steget til
92,834 rdl [1 e]. Det blev derfor besluttet at driften skulde fort
sætte paa samme maate som hidtil endnu et aar, men styrets tan
tieme nedsættes til det halve.
Som eksempel paa driftens lønsomhet meddeles de overskud
og underskud som fremgaar av regnskaperne for tre av hyt
terne: Hadelands, Biri og Schimmelmanns værker i aarene fra
1777 til 1793 avrundet til hele riksdaler [2s] :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
