Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. De gamle glashytter og deres tekniske utstyr - V. De før 1803 eksisterende værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
50 THV. LINDEMAN
deovnens Aabning og dreies hurtig om sin Axe, hvorved den fra
først af huie Halvballon drives ud til en Skive». Efter kjølingen
blir de tærdige skiver, «Hjulene», skaaret itu omkring det tyk
kere midtparti, «Gallen», som var meget efterspurt til vinduer
baade av landsfolk og til bruk i uthuser i byerne, hvor man
endnu en sjelden gang kan træffe paa saadanne «gallevinduer».
Denne fabrikation gaar hurtigere end det vanlige «Tafelglas»
som blæses i cylindre. Det er dog den sidste metode som nu
næsten utelukkende anvendes til fremstilling av vinduesglas.
Tekniken med den maa imidlertid dengang ha været en noget
anden, da dens produkter karakteriseres som en simplere vare
[2l] : «. . Den bedste Sort Vinduesglas kaldes Kronglas. Ta
felglas er tyndere og simplere; men det er jevnere end Kronglas
set og derfor bedre skikket til Skilderiplader og store Ruder og
meget billigere end det engelske. Det blæses i Cylindre, mens
Kronglasset blæses i Flader».
Fra den senere tid foreligger der meget faa beretninger av tek
nisk natur om dette værk. Efter opgaver i Thaarups Stati
stik for 1813 [5 d] synes produktionen da at ha indskrænket sig
til vinduesglas og «endel Apothekerglas» og hvidglashyttens
drift «hvilte» da. I «Budstikken» for 1817—18 [22] omtales og
saa Hurdalens værk som kun producerende «Fensterglas (Kron
glas)».
Da glasværkerne i 1819 søktes solgt av den norske stat som
dengang var eier av dem, blev der utgit en meget utførlig be
skrivelse av de 5 glasværker som dengang var i drift, med opga
ver over deres beskaffenhet, inventar etc. Av denne [23] frem
gaar at der til Hurdals værk dengang hørte ikke mindre end 40
huse og indretninger som opføres i like mange numre i forteg
nelsen. De tre smeltehytter staar fremdeles opført, men det er
vel meget tvilsomt om de dreves. Idethele fremgaar det av alle
beretninger senere at produktionen har indskrænket sig til vin
duesglas og endel flasker og medicinglas. Nogen utvikling ser
det derfor ikke ut til at værket hadde hat. Produkterne maatte
transporteres vandveien til «Tangens Magazin» ved Hurdals
sjøen og derfrå med hest 6)4 mil landeveien til Christiania.
I 1895 blev hytten nedlagt, og driften overflyttedes til Dram
mens glasværk.
Biri glasværk 1765. Biri Fensterglashytte (se s. 31),
eller som det undertiden skrives Birie eller Birid, blev paabe
gyndt av Storm i 1762 og var færdig til drift i 1765 [6 i] [2s].
I tilslutning til sine meddelelser om Hurdalen meddeler B r a d t
[l9b] en del oplysninger av teknisk art ogsaa om dette værk:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
