Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
66 THV, LINDEMAN
Prisen var længe omkring 9 rdl pr 1000 pund, men senere steg
den, først til 11 og efterhvert baade til 15 og 17 rdl.
Det var særlig i de trondhjemske distrikter at tangbrændingen
dreves i nogen større maalestok, og det var derfor ogsaa naturlig
at tanken paa oprettelse av glasværk heroppe kunde komme
frem. Allerede Hveding hadde jo uttalt denne tanke i 1748,
men det priviligerede norske kompani hadde vel ikke dengang
den fornødne forstaaelse av at dette kunde by paa mange for
dele; dette er dog saameget mere besynderlig som jo utnyttelsen
av den «ved Søekanterne liggende Tang» til aske jo staar paa
kompaniets oprindelige arbeidsprogram i dets punkt 8. Man
træffer jo ogsaa stadig paa at tangbrændingen nævnes som et av
kompaniets foretagender. Nogen synderlig fart kom der som
ovenfor nævnt ikke i denne bedrift før i slutten av syttiaarene.
tmidlertid skulde det ikke vare længe, før der opstod komplika
tioner i anledning av denne bedrift. Da tangaskebrændingen til
tok, og der tilfældigvis kom nogen daarlige aar for fisket i de
samme distrikter, begyndte fiskeralmuen at lægge skylden her
for paa røken fra tangbaalene. De mente at det var denne som
skræmte fisken bort. Denne tro bredte sig mer og mer og skapte
efterhvert et fiendskap mellem fiskere og tangbrændere som paa
flere steder endog utartet til vikle slagsmaal. Der blev indgit
klager i masser til høieste vedkommende med krav paa at tang
brændingen skulde forbydes, og der blev nedsat kommissioner
som skulde undersøke berettigelsen av disse klager. Blandt an
dre blev ogsaa justitsraad P r a m i aarene 1804—06 av Kongen
sendt til Trøndelagen for at se at faa utredet dette spørsmaal.
Skjønt det synes at fremgaa av disse kommissioners indberetnin
ger at de ikke seiv hadde stor tro paa kravets berettigelse, førte
det dog til at tangbrændingen i 1805 blev forbudt.
At dette blev til stor gene for glasværkerne, kan man let for
staa, da disse jo for en væsentlig del hentet sit raastof herfrå.
Wex e 1 s indsendte ogsaa krav paa erstatning for det herved
forvoldte tap, men dette blev avvist.
Længe blev dog ikke forbudet staaende ved magt, ti efter faa
aar ser vi det ene efter det andet av de namdalske glasværker
bli oprettet, og det var jo netop i anvendelsen av tangaske at
disse værkers berettigelse er at søke.
Snrvigs glasværk 1808. Oprindelsen til det første glasværk i
Namdalen kan man finde i en forespørsel fra prokurator Chr.
Andersen paa Hildrum gaard dateret allerede saa tidlig som
11 juni 1807 til General-Lands- og Commerce-Collegiet, om dette
har noget at indvende mot at der i «Nummedals Fogderi» anlæg
ges et glasværk av et deroppe dannet interessentskap. Da kol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
