Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - IX. Fra 1852 til nutiden. De gamle fabriker i familien Bergs eie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
THV. LINDEMAN
82
arkivsaker indeholder selvfølgelig et overvældende materiale som
fortiden bearbeides fra andet hold. Av den grund vil dette ikke
bli behandlet i nærværende arbeide. Foruten endel spredte sta
tistiske data om værkets produktion og økonomi findes
mærkning i Amtmændenes femaarsberetning for 1835 [37 c]
om at værket da hadde 40 faste arbeidere, hvorav det fremgaar
at nogen synderlig stor bedrift var det ikke den gang. Av de
senere aars beretninger ser man at værket endnu en tid frem
over ved siden av hovedproduktet, som var vinduesglas, hadde
en ikke liten produktion av flasker. I 1875 heter det dog at der
kun laves vinduesglas med et mandskap paa 37 mand, og
Aubert skriver i 1859 [1 j] at værket har «en Strækovn for
Vinduesglas, der vexelvis drives med 8 og 10 potter» (?).
Den moderne tid med dens økede krav gjorde efter som aarene
gik, driften ved en saavidt avsidesliggende glashytte vanskelig.
Veden var jo ©fterhaanden blit avløst av stenkul, og de direkte
fyrede ovne var erstattet med generatorfyring. Samtidig var det
mer og mer blit til en livsbetingelse at de større bedrifter hadde
en forholdsvis let adgang til ved hjælp av dampskibe eller jern
baner at komme i forbindelse med sin forretningsbasis, i dette
tilfælde altsaa Christiania. Den gunstige beliggenhet i et skog
distrikt hvor ved og delvis potaske kunde skaffes frem billig,
hadde tapt sin betydning, og alt dette gjorde at Hurdalens værks
fortsættelse der hvor det laa, maatte tas under overveielse. Da
firmaet i 1893 hadde kjøpt Drammens nedlagte glasværk, fandt
man derfor tiden inde til at overføre Hurdalsværkets drift til
Drammen, hvor i 1895 vinduesglas!abrikationen blev optat, mens
samtidig værket i Hurdal blev nedlagt. Efter 140 aars uavbrudt
drift slukkedes ovnene ved den gamle ærværdige hytte for altid.
Biri glasværk. Ogsaa for Biri glasværk kunde de sam
me betraktninger gjøres gjældende som ovenfor er anstillet
for Hurdals vedkommende. Biri hytte laa jo endnu fjernere fra
Christiania end den anden, men til gjengjæld laa den ved Mjø
sen, saa den kunde ha forbindelse over denne et stykke paa veien.
1 1835 angir amtmændnes beretning [37 a] at værket eies av
Kauffeldt, Tanberg, H. Be r g og Søren Muus, og
at dets mandskap bestaar av 1 forvalter, 1 fuldmægtig, 1 hytte
mester, som tillike er calcinerer, 6 fensterglasarbeidere, 4 bou
teilleblæsere, 2 skjørere, 2 plæglere, 2 vedtørkere, 2 avklippere,
2 plæglerdrenge, 1 smed og 1 skolelærer, ialt 25 mand.
Da Hovedbanen, hvori selskapet hadde 10 aktier, i 1854 blev
bygget, skaptes samtidig et nyt moment for at driften som i 1842
var stanset ved dette værk, atter kunde optas. Transportomkost
ningerne, som tidligere hadde umuliggjort en økonomisk utnyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
