Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fra striden i bladene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Dagbladet 22. maj.
Kanske tør jeg også nytte lejligheden til at
stoppe den legende, som de flinkeste alt har fåt
igang, at jeg har kallt bondemålstrævet det
tåpe-ligste og unyttigste arbejde i landet. Det var om
strævet med at få „generalnævneren" op til
landsgyldigt fællesmål ved siden af det, vi har, at jeg
sa det. For det skønner da et barn, at det må
bli til skade for dette, og likesom at ville tappe
blodet af det. Således kan et folk’ på snaue to
millioner ikke bære sig ad. Men om selve
bondemålstrævet og om, at bondens barn skal begynne
med sit bygdemål i skolen, har jeg altid talt i de
mest rosende ordelag.
4.
Syn for sagn.
Dagbladet 24. juli. ■
Samme numer af Dagbladet, som mit siste
opsæt stod i, hadde også et stykke („ein stubbe")
fra J. E. Maakestad, kallt „Skotring i Søndre
Bergenhus". Lad os nu sætte over for hværandre
hans opsæt og min ordrette afløsning og se, om
her er „to sprog", eller samme (same) sprog med
ældre og yngre former.
Maakestad nedlægger insigelse mot noget, som
har ståt om’ „skotringen", og skriver:
„Maskerader",
„julestuer" og slikt noko var
på moten i gamle dagar,
veit me. Dei lærde må
fulla ha greide på, kor
den skikken hev upphavet
„Maskerader",
„julestuer" og slikt noget var
på moten i gamle dager,
vet vi. De lærde må
vel ha greje på, hvor
den skikken har sit ophav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
