Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vedtegninger - A. Landsgyldigt eller ikke landsgyldigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Men det har uret, om det dærved tror å ha sprængt
læren selv, eller påvist dens umulighet eller dog
uefter-rettelighet som grunlag for fræmtidsnorsken som tale
og skrift.
Det ær ellers en mærkværdig ensidighet, når
„Dagbladet" vil godtgjøre vår dansknorske uttales
uigjen-nemførlighet til landsgyldig enhet ved å gjøre
ophævelser over eller lægge vægt på, at de i Bergen ej
kunde godkjænne den i enkelte ord eller former, medens
det selv gjør sig til talsman for en hundre ganger mere
vanskelig sak, å få telemarks-mulet ophøjet til
lands-gyldig tale (og skrift) i „Danskens" sted. Så langt
hen imot almen vedtagelse i våre byer og bygder, som
talen efter „Knudsens Princip" alt nu har nåd, vilde
telemålet umulig kunne vinne i de nærmeste 3—4—5
mans-aldere. Og sæt nu, at dette „vidunderlige skulde
ske", vilde så ikke telemålet bl. a. i det bergenske
skuespil møte samme motstand, som det
Knudsen-"VVichström’ske forledet år? Tro om telemålet vilde
sige spraaget for spraaket, hade for hate ell. hata,
sanhejda for sanhejta (-ti, -te), for å imøtekomme den
bergenske mål-kjælne smak? Vi har da hær i Dagbl.
en motstand av samme slag, som når den norskeste
blant „Dølens" norsk-norske, Vigfus (Dølen 1858, nr. 7)
skriver om uttalen i „det norske Theater": „dei koma
med p’ar og k’ar" (tar støter ham da ikke) „der i det
norske Theater, som gjærne kunna stinga ein tvert
igenom". „Detta er ekki hevdad" (landsgyldig) „Tala".
K: Å nej da! men Vigfus’s „dei", „koma",, „stinga",
»igenom" ? Jo, dær har vi da den „hevdade" tale, som
det n. Th. skulde ha lagt sine skuespillere på tungen!
Vigfus hører delvis, i „Theatrets" p’ar og k’ar, sin egen
norske fræmtidstale, og straks blir han forskræmt og
oprørt. Han tåler ikke tillæmpingen av sin egeA
mållære. Dærimot tviler han vist ikke om, at den
norsktale, som han bare har i tankerne og ænnu bare ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
