Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Du over den Regnbuen har udfpendt
Dit Lövte ftt gientsge, at paaminde
Om Lövtets Trofafthed, og Mennefket
Med Godheds Baand, mifkundelig at binde
Til din Tilbedelfe, til Sandt og Ret,
OI nt vi kunde hore, fee, erkiende
Dit Forfyns mildelig opladte Haand«
At Hoftens üftenvinde (f) maatte tænde
s
Til Godheds höye Lov, vor glade Aand;
Thi fra din Haand de ftyrte ud, du gjemmer
Dem op til Hoftens Nödtörft, fnildelig
Du giör der’ Aande heed, der’ Vildhed tæmmer,
Og hvor de hores tale de om digt
Nu hvilke travle Scener J Neppe fmiiler
Den unge.Dag igiennem Nattens Sloer,
At hilfe Jorden, forend. Bonden iiler
Fra haarde Leye ftaaer i låve Dör
At fpeyde Himmelen, og feer med Glæd«
Den önfkte Lee-Vind endnu blæfe mild,
Og
(f) Det feyler fad aldrig, at der jo i nogle Dsge om
Efteraaret blæfer Öftenvinde, fom forunderlig hoflig
torre Kornet» Bonden kalder den: Lae-Vind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
