Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Om konftig Orm ey blöde Silke fpinder
I vove Lunde, om med Klippens Sand
Det rode Guldftöv blandet ikke rinder
De rafke Elve ned; om mangt et Land
Er bedre mayed ud, og ftadfer længer
Og fynes overlæffet af fin Lod;
Dog er mit Norge ikke armt, og trænger
Til Intet eller hoyt til virkfom Daad;
Og ynke vil jeg, og med Ret, det Öye
Der Skiönhed ey i denne Steenhob fandt,
Men foretrak de magelige Höye
Hvis Udfigt i den næfte Bufk forfvandt,
For hine Fuglefyn Hornelen fkienker.
Hvor feßlig-ikiön den norfke Cithar klang,
I Frimans Haand paa Hornets Spids, jeg tænk«
Misundelig tidt under den >e - ang; (I)
Og hine ftoute (m) Skiönheder, fom række
Hinanden Haanden, der hvor Foulfens Aand (n)
For-
(1) Claus Frimans fkiönne Digt om Hornelen.
(m) St o ut — almindeligt i Norge, der betegnende det,
fom i fin’Ärt udtager fig til fin For^eei.
^n) Profeffor Voalftn^ en Mand hvis Talenter for
Ma-ifi’içunßcn og ifør Lanélkabsmaieritt ere hæderli,
gen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
