Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning.
2
logi) undtagen — har været indhyllet, begynder det medicinske
snille tidlig at fastslaa indbyrdes sammenhængende eller av
vikende tilstande, hvis erkjendelse utdypes, og hvis terapi efter
hvert bringes ind i sikrere farvand. Hertil kom endnu ett.
Gjennem mennesket som iagttagelsernes fælles gjenstand, knyt
tes, til gjensidig befrugtning, den klassiske medicin (i bevisst
heten om det, idealt set, med den Hippokratiske éd stemmende
lægekald) umerkelig, men intimt til den klassiske filosofi, denne
altomfattende verdensanskuelse, der i tankens klarhet, iagt
tagelsens stringens og horizontens vidde fremdeles søker
sin like, likesom medicinen paa sin side heller ikke senere
er den gren, der mindst nød godt av renæssancens ind
flydelse i det 16de og 17de aarhundrede. Kronen paa
verket sættes foreløbig ved tiden omkring den franske revolu
tion (1789), da lægevidenskapen spirer med hittil ukjendt kraft
og avsætter frugter, som man tilforn ikke hadde set. Det var
saaledes efter denne, for at nævne et eksempel, at Auen
brugger’s litet paaagtede «Inventum novum» (1761) kom til
sin ret. Den normale anatomi var, paa antikens grundlag,
skapt av Vesal 1543, den patologiske av Morgagni 1762; for
indre medicin er de nederlandske og de med dem beslegtede
klinikeres æra et tilendebragt, men i sin kjerne ei tilbakelagt
stadium, hvis almindelige niveau kan maales med, at Stahl, en
av dens fremste repræsentanter, hadde opstilt flogiston-teorien,
der, efterat kulsyren længst var kjendt ved lægen van Helmont.
f 1644, gik forut for surstoffets fund 1774. Derimot øvet
Harvey’s opdagelse av kredsløpet (1628), merkelig nok, endnu
liten indflydelse paa lægekunstens fæstnede praktiske ut
øvelse. Ved Ambroise Pare, f 1590, o. fl. hadde kirurgien i
de hyppige krige vist, hvad den evnede, likesom den selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
