Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tidligere læge- og sykeforhold i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Tidligere læge- og sykeforhold i Norge.
likeledes har den om Hellig 01av’s heldige behandling av en
«kverkasullr» (halsbyld) givne beretning, der oversat er saa
lydende:
Saa er sagt, at det hændte i Gardarike, dengang da Kong Olav var
der, at sønnen til en gjæv enke fik en halsbyld, og den tok saa til, at
svenden ikke kunde faa mat ned, og man trodde, at han maatte dø.
Svendens mor gik til Dronning Ingegerd; ti bun var hendes kjen
ding, og viste hende svenden. Dronningen sa, at hun ikke kunde
lægge nogen lægedom til det; «men gaa Du», sier hun, «til Kong Olav;
han er den bedste læge her, og bed ham ta med hænderne om svendens
mén, og bær mine ord til ham, om han ellers ikke vil». Hun gjorde saa,
som dronningen sa. Da hun fandt kongen, sa hun, at hendes søn var
døden nær av halsbyld, og bad ham ta med hænderne om bylden. Kon
gen sier, at han var ikke læge, og bad ham fare dit, hvor lægen var.
Hun sier, at dronningen hadde vist hende dit, «og hun bad mig bære
hendes ord til Eder, at I skulde lægge den lægedom til, som I forstaar,
og hun sa til mig, at Du var den bedste læge her i staden». Da tok
kongen og førte hænderne om svendens hals og tuklede meget længe med
bylden, indtil svenden aapnede niunden. Da tok kongen et brød og brøt
det sønder og la stykkerne i kors i sin haand ; siden la han det i sven
dens mund, men han svelgede det ned. Men efter det gik al verk ut av
bylden, og han blev paa nogen dage ganske frisk. Hans mor blev meget
glad, likesom svendens andre frænder og kjendinger.
I førstningen blev det saaledes opfattet, som om Kong Olav hadde
saa gode læge-hænder, saasom det sies om de mænd, som meget øver den
kunst, at de har gode hænder. Men siden, da hans jertegn var almindelig
kjendt, blev dette regnet for et sandt jerntegn.
Blandt de ikke geistlige læger hører forøvrig den navn
kundige islænding Ravn Sveinbjømsson i det i2te aarhundrede
til de ypperste. Men desuten gav paa disse tider alskens land
farere (Utheim, lægekommissionens indstilling 1901), omreisende
stensnidere etc. sig likeledes i stor utstrækning av med at
kurere, og det er først paa et senere stadium, at vi møter
universitetsdannede medici og de paa barberstuerne oplærte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
