Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - I. Første tidsrum, indtil 40-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 — I. — N. B. Sørenssen. Fr. Holst.
Disse fag fordelt mellem de 3, i et og samme aar ut
nævnte, lærere skulde saa vist ikke gjøre byrden let for den
enkelte. Nogen ansat sekretær fandtes ikke; men endda er
det medicinske fakultet ikke det uheldigst stillede. Forresten
var heller ikke de studerende særdeles mange, idet tilfældigvis
ogsaa disse, til en begyndelse, foruten nogen veks. «militære
læger», kun utgjorde 3 — tre — i tallet, nemlig: Joh. Keyser,
f 1839 som brigadelæge, J.Knoph, interimsprosektor til 1822,
f som batterikirurg 1829, og Sigv. Petersen, f som brigade
læge i 1869.
Et tiaar hengik, inden Sørenssen lettedes ved oprettelse
av det fjerde professorat, i farmakologi og hygiene («Politia
medica», et offentlig og privat selvsagt meget gammelt, om end
før ikke systematisert fag), hvori ansattes
Fr. Holst, 1791 — 1871, der var præceterist og i Kjøbenhavn
1 814 hadde faat guldmedalje for besvarelse av en prisopgave,
Historia acid. nifrid ceu remedii tam exf. quam tnt., og som, da jo
lægekræfterne heroppe bedst mulig maatte utnyttes, fra 181 8
docerte osteologi og bandagelære, idet han fra s. a. ogsaa var
Kristiania stadsfysikus til 1824. Under hans lange utenlandsreise
(Budst. 1820) hadde hygiene, sindssyke-, fattig- og fængselsvæsen
utgjort hovedstudiet, og som en sjelden arbeidsom lærer, en
ålment interessert brochiireforfatter, hvorpaa allerede er nævnt
eksempler, ligger ikke mindst de sindssyke ham varmt paa
hjerte. Skriftet om disses kaar (1828) slog, likesom det tid
ligere om Opsloe Dollhus, Budst. 1822, saa meget des kraftigere
til lyd, som det vel neppe er paa noget andet omraade,
at den franske revolutions brisement des chaines hadde gjort
radikalere omveltning end her, hvorom den berømte sam
tale mellem Pinel og Couthon, Robespierre’s ven, avgir det ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
