Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - II. Andet tidsrum, indtil 60- à 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 11. — A. C. Conradi. 81
sjelden parret med aandfuldhet i fremstillingen, forstod han,
efter samtidiges enstemmige dom, særlig i torsdagsdemonstra
tionerne, ikke alene at irettelægge, men, hvad mere var, mester
lig at koncentrere stofmængden; han var en hurtig og sikker
diagnostiker samt bar — en av erfaring god menneskekjender
og, efter sit hele anlæg, en i nogen grad raffinert aands
aristokrat — ved optræden og tale stedse sin for omgivelserne
velgjørende ro og værdighet tilskue. Visst er, at han sterkt
fængslet tilhørerne, der dog jevnlig blev staaende ham litt
fjernt, og hans nimbus blev ei mindre derved, at han hadde
den særlig i de studerendes øine misundelsesværdige evne
(hvad der ingen grund for ham var at dementere), ikke at til
trænge synderlig forberedelse, men t. eks. blot kunde blade en
bok igjennem, for at ha dens væsentligste indhold paa det
rene. Han var Indre-departementets konsulent i medicinal
saker, Medicinalkomitéens formand, kort sagt, en, hvad man
kalder, «betydelig mand» i sin samtid. Hans egentlige medi
cinske forfatterskap var dog ikke særlig omfangsrikt; foruten
hvad der allerede er nævnt, skrev han bl. a. om kalomel ved
tyfoid, M. f. L. 1867. «Koleradraaperne», tillike et minde
om den frygtede farsot, har dog længe overlevet sin ophavs
mand.
Som ældre angrepes han desværre av ftisis (om hvis be
handling «ved nogle i nyere Tid anbefalede Midler» han forøvrig
paa Naturforskermøtet i 1842 hadde holdt foredrag) og døde fjernt
fra sit fedreland i 1868, nemlig paa Madeira, hvor han be
gravedes paa den engelske kirkegaard ved Funchal og herfra
av frimurerne paafølgende aar hjem hentedes til Vor Frelsers
gravlund, hvor et mindesmerke — med tale av C. P. Budde —
avslørtes i 1877. For biografer laa det nær at minde om,
hvorledes Laénnec, for hvis lære Conradi med saa stor en
6 — Norsk Medicin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
