Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - II. Andet tidsrum, indtil 60- à 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 11. — Christen Heiberg. A. Arndtsen. 83
gang hyppig operation ; han blev lektor i IS2B, indtok i 1836,
som professor, Thulstrup’s kirurgiske plass og var hermed
kommet paa sin rette hylde. Lærer med liv og sjæl, umiddel
bar, væver, meddelsom, parat i sælen og aldrig skaansom mot
sig selv, traadte «Kniven» (hans hædersnavn) de studerende
ofte nær ind paa livet; men var for den, der stod for tur,
ikke altid üblandet behagelig. Naar han hadde brust ordentlig
op, var imidlertid uveiret et øieblik efter igjen forbi og himme
len atter klar. De studerende øvet han op iat palpere, «ei
alene med fingrene, men ogsaa med hodet», videre til, lik ham
selv — en behændig operatør, «i første række blandt de
mange operatører», som W. Boeck (mindetale) hadde hat
anledning til at se — som vordende «ambidekstre» læger at
bruke venstre haand like godt som høire (Celsus) etc. I M.f. L.
1850 angav han en bandage for fractura claviculae. — Mot
tagelig for impulser hadde han ogsaa selv mange og oftest
gode idéer, var saaledes den, der indførte elektriciteten paa
hospitalet (A. Arndtsen, f. 1829, var elektrisør fra 1860—75),
og modificerte Hancock’s gjennemskjæring av ciliarmusklen
o. s. v. Oftalmologien var og blev dog egentlig hans kjælebarn,
hvilket bl. a. ogsaa fremgaar av, at han ved sin død efter
lot sig et paabegyndt manuskript om akkommodationen. Hans
infektionsteori for tetanus (M. f. L. 1861) har fundet be
kræftelse. — Om hans fortjeneste av klimatologien se senere.
Heller ikke bør glemmes, at « Understøttelsesforeningen
for avdøde lægers enker og deres efterladte» skylder hans
initiativ sin tilblivelse, idet hans allerede i 1837 derom
fremsatte forslag dog først i 1853 blev realisert.
Det var under Chr. Heiberg’s sidste leveaar, altsaa egentlig under næste
avsnit, at den saakaldte studenterrevolte i 1871 gik for sig. Denne var
forøvrig ikke rettet personlig mot ham, overfor hvem man, uagtet han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
