Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - II. Andet tidsrum, indtil 60- à 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 11. — F. C. Faye. J. A. Voss. 91
til denne hørende «Colloquium» var ham nemlig av prof.
Sverdrup blit forelagt det spørsmaal til besvarelse: Hvilken er
den første livsytring hos barnet, nåar det kommer til verden r
Faye mente, at det maatte vel være, at den lille skrek, men
skulde, efter opponentens mening, i stedet ha svaret, at denne
vendte øinene mot lyset, en opfatning, hvormed Faye dog ikke
kunde acquiescere, og det er dette, som han i sin avhand
ling nærmere begrttnder. («Doktorkolloquiet» blev forresten snart
efter ophævet.) Hans artikel om hudens reaktionsevne findes i
M. f. L. 1866. Som sine kolleger stod han paa humoral
patologiens standpunkt, hadde ved Naturforskermøtet 1847 boldt
foredrag om praktisk anvendelse av nyere blodundersøkelser
ved puerperalinfektioner, utførte transfusion av defibrinert blod
hos en puerpera (beretning fra Fødselstiftelsen 1864; P. L.
Panum’s undersøkelser var fra aaret i forveien); exitus lethalis
kunde vistnok ikke afvendes, men den benyttede teknik maa,
selv set med nutidens øine, betegnes som fuldt moderne. Hans
allerede i 40-aarene gjorte iagttagelse av aareladningers, tilsyne
ladende paradoxalt, gunstige indflydelse mot anæmi er — som
et av hans sidste arbeider — først publicert i M. f. L. 1887.
«Faye hadde», sir en av hans elever i nogen mindeord
ved hans bortgang, «sine Feil som alle andre; men hans
Gjerning vil i mange Stykker leve».
Skjelderup’s eftermand (i anatomi og retsmedicin) blev
Joach. Andr. Voss (181 5 —97), der først hadde været
styrmand, og senere, efter utdannelse som reservelæge etc, blev
lector anatom iae i 1850. Som saadan forestod han indflytningen i
Domus media 1851 og blev professor i 1861. — Som forelæser
paa nasalt sognemaal var han ikke fri for i længden at være
noget monoton og medtok alle arteriernes samt nervernes råmi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
