Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - III. Tredje tidsrum, indtil 80- à 90-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 111. — E. F. Lochmann.
148
En i flere henseender merkelig læge var Fr. Holsfs
eftermand i farmakologi og hygiene fra 1866
Ernst Ferd. Lochmann, 1820— 91, hvis utdannelse som
nybakt kandidat nærmest gik i fysisk samt obstetricisk retning,
og en liten accouchementsreminiscens var jo sagtens ogsaa hans
senere eksaminatorstilling ved jordmorskolen fra 1876. Et vende
punkt indtrær ved utnævnelsen til militærlæge i Kristianssand i
1845 (til sit ophold i Skaane anno 1848 kom han i anledning «leir
sygdomme» — selv laa han dernede i tyfus — oftere ind paa,
se foran under Egeberg), hvorved han tillike som praktiker,
kommunemand etc. knyttedes til sin fødeby. Fjernt fra cen
trum begynder han nu, ved siden av sine observationer, at
tænke bl. a. over kontagiositeten av den paa Sørlandet saa
utbredte lungetæring, dette (smlg. Neaplerdiktet av 1782)
gamle spørsmaal, der imidlertid atter meldte sig til drøftelse.
«Om det store antal phthisici i Christianssand» skrev han
M. f. L. 1859. Stik mot den daværende opinion, kom
Lochmann paa grundlag av sine iagttagelser til det resultat,
at ftisis var en smitsom sygdom, og fik, som en datidens
specialist i ftisiologi, det opdrag at undersøke dens utbredelse
i det sydlige Norge. Lignende syn næret han ogsaa om andre
sygdomme, hvorom han heller ikke forholdt sig taus, og
det hermed i forbindelse fremdukkende begrep «specifik»
contra «ikke specifik» skiller fra nu av partierne i en utstræk
strækning, hvorom den yngre slegt, der betragter de fleste
affektioner som specifike, har ret vanskelig for at danne sig
en klar torestilling. Et litet vink om den her foregaaede
forskyvning gir bl. a. en for ca. 30 aar siden «inter collegas»
jevnlig benyttet sprogbruk, hvorefter specifik hverken var mer
eller mindre end en med «luetisk» kongruent benævnelse. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
