Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - III. Tredje tidsrum, indtil 80- à 90-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 66 — 111. — Joh. Hjort. Jacob Heiberg.
indskrænket sig, og fungerte i egenskap av landets ledende
øienlæge som formand i den av Det Med. Selskab i 1872 ned
satte Blindekomité, Forh. 1873 og 75 : i M.f. L. 1874 skrev
han om neuroparalytisk øienbetændelse og trochlearislammelse.
I 1876 beskrev han i N. med. Ark. (5 tegninger) sit smukke
og sjelden omhyggelig observerte tilfælde av irideremia (W. Boeck
hadde ogsaa i sin tid referert et tilfælde) traumatica med iagt
tagelser om ciliarprocessernes forhold ved akkommodation.
I 1877 holdt han i Med. Selskab foredrag over retina
purpur («Sehpurpur»), hvortil knyttedes bemerkninger av Worm
Muller, O. B. Bull og Voss, i 1880 ved Naturforskermøtet om
avløsning av choroidea (N. m. Ark. 1882), om extraktion av
jernsplinter ved elektromagnet, M. f. L. 1885. Størst og
varigst betydning maa dog tillægges hans fortjenester av den
aapne saarbehandling ved kataraktoperationer, se bl. a. Med.
Selsk. Forh. 1897.
Hjort’s stedse fredsæle og fordringsfri optræden, store
nidkjærhet og velvillige hensyntagen ogsaa til andres opfatning
har ydermere bidrat til hans smukke eftermæle.
I anatomi blev (idet embedet i mellemtiden bestyrtes av
prosektor fra 1853 — 81: marinelæge J. Lie, f. 1831), som
Voss’ eftermand i 1878 ansat
Jacob Munch Heiberg, 1843—88, der gik, idet han allerede
som mediciner hadde været koleralæge i V. Aker (1866), og
efter endt eksamen (19.24) fuldført kandidattjenesten, ind som
assistent hos Rikshospitalets prosektor; han var saaledes fra
først av patologisk anatom, hvilket delvis sætter præg paa hans
senere virksomhet. I denne egenskap demonstrerte han ogsaa
i det Med. Selskab (Forhandlinger 1870) Lund’s tilfælde av
ruptura cordis, se s. 127, og det var likeledes en reminiscens fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
