Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - III. Tredje tidsrum, indtil 80- à 90-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 111, — Jul. Nicolaysen. C. F. Larsen. 179
— Sine ord veiet han just ikke altid saa nøie og det er, som
en av hans ældre reservelæger en gang uttrykte sig, klart, at
«Keiseren», som hadde kastet saa mangt et lys, i aarenes
løp nu og da ogsaa maatte ha kastet en del skygge.
Sluttelig bør til karakteristik av hans personlighet hel
ler ikke glemmes, at han var en ivrig jæger og en mange
aarig interessert deltager i hovedstadens musikliv. Hans
broncebiiste (1897) pryder indgangen til operationsstuen ; saa
vel paa denne som paa en av Utne i 1908 modellert platte
trær portrætlikheten slaaende frem. —
Med Nicolaysen var sidstemand av det, i nutidens øine,
«gamle» 8-mands-fakultet (smlg. under E. Winge), der ogsaa
en gang hadde været det «nye», i 1909 vandret heden.
Som overlæge og klinisk lærer ved medicinske avdeling B var
an?at korpslæge
Carl Fr. Larsen, 1830— 1909. Han hadde været Conradi’s
reservelæge til aaret før dennes død, var tillike Skoda’ s elev
og en av vore fremste mænd i den fysikalske diagnostik,
hvori han ogsaa gjennem en aarrække hadde været fast manu
duktør. Sin næsten virtuosmæssige færdighet i at perkutere
utviklet han videre under den 10-aarige virksomhet som overlæge
(efter Lochmann) fra 1870 — 80, for hvilken post han besad ad
skillige betingelser, men hvorunder han dog til slut gik træt.
Han var en i flere henseender ensom mand, hørte til de
ordknappe, mutte og noget avmaalte klinikere, følte sig med
sit kunstnergemyt snart ilde berørt av en eller anden uoverlagt,
vel oftest inoffensiv bemerkning fra omgivelserne og indlot sig ikke
overflødig med de studerende, hvilke efter hans generelle pæda
gogiske syn hadde like stor (eller større) nytte av at følge sin
lærers personlige eksempel i omgangen med de syke som av at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
