Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - III. Tredje tidsrum, indtil 80- à 90-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 111. — N. W. Thoresen. B. C. Vedeler. 207
den om diagnostisk skarpsyn vidnende samling av en
række observationer vedrørende «Smaalæsioner som Sygdoms
aarsak», ibid. 1880, hvorved han belyser læren om den
kryptogenetiske pyæmi og derigjennem ikke litet bidrar til at
fuldstændiggjøre de fra vort land, specielt av Hj. Heiberg,
givne bidrag til denne sygdoms tildels endnu temmelig dunkle
patogenese.
B. C. Vedeler, 1839— 1909, hadde været reservelæge
ved Stiftelsen i den sidste del av Faye’s funktionstid og prak
tiserte senerehen som specialist i Kristiania, utgav i 1875 en
voluminøs Lærebok om Kvindens Sygdomme og holdt bl. a. for
doktorgraden forelæsning «om Tang eller Vending ved det for
snevrede Bækken?» Da gynækologien indtok sin dominerende
plass under chirurgia major, vilde han imidlertid ikke længer
være med, fremholdt, at der operertes iflæng, idet, efter
hans mening, brorparten av de gjængse uterinlidelser i virke
ligheten nærmest var hysteri og derfor ogsaa rettest burde
behandles som saadan, smlg. «Meno- et Metrorrhagia hy
sterica», M.f. L. 1900, «Nedtryk» ibid 1903 etc, likesom
han ogsaa hadde stilt sig mot læren om den store rolle,.
som livmoderdeviationerne — med tilsvarende behandling —
tidligere var tillagt. Derimot var han en ivrig forkjæmper
for betydningen av kvindens latente gonorrhoé (Noeggerath 1876),
til hvis kjendskap han har bidrat, paa samme tid som han
sagtens ogsaa har deltat i dens kliniske overvurdering.
Det Medicinske selskab var hans arena, hvor han, med
sin halvt sydlandske apparition, sit stedse soignerte ydre og
paa sit bergenske tungemaal, sjelden eller aldrig raadvild i
ordskiftet — henhørende til debattanternes faste stok — gjennem
en aarrække tjente til at opkvikke møterne, og hvor hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
