Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarsager
til Anlasg
gets Udsspt
telse.
De uden
landske En
trepremø–
rers Øie-
med med
Foretagen
det.
Telegram-
mernes
Koatbarhed
og- langsom
me Befor
dring.
Forbero
dende
Skridt til
Planens
Fremme.
Forskjellige Omstændigheder og mest den, at Norges Egenkorrespondance an
saaes utilstrækkelig til at gjøre Foretagendet lønnende, bevirkede imidlertid, at Så
gen altid blev henskudt til Fremtiden og omsider ganske hendøde. Andre Mænd
satte den paany igang, men det endelige Udfald blev ikke forskjelligt fra de fore
gaaende. Disse Fataliteter, saa nedtrykkende de end maatte virke paa Stemningen,
førte imidlertid det Gode med sig, at de affødte en ny Tanke, som bragte „Kabel
sagen“ i en forandret Stilling til det norske Publikum.
De Mænd, der hidtil havde staaet i Forhold til Sagen som Entreprenøren,
vare som bemærket allesammen Udlændinger. Som saadanne kunde de dels ikke
ventes at have tilstrækkeligt Kjendskab til Forholdene, dels kunde der hos dem
ikke forudsættes saamegen Interesse for selve Sagen, at de uden en med paatage
lig Sikkerhed beregnet Fordel skuldø’ vove saadanne Kapitaler, som her udfordredes.
Deres nærmeste Øiemed med Foretagendet var naturligvis det reelle Pengeudbytte;
— dernæst at afhjælpe Ulemperne ved de da bestaaende Forholde og Savnet af en
lettere telegrafisk Forbindelse.
For de norske Skibsredere, Exportører og Handelsmænd derimod stillede
Sagen sig anderledes. De havde en daglig Paaraindelse om det ugunstige Forhold,
en idelig Opfordring til at faa dette Forhold forandret. Krigen mellem Danmark
og Preussen i 1864 aabenbarede endnu tydeligere end nogensinde før Mislighederne
ved den bestaaende Telegrafforbindelse med England og det øvrige Vesteuropa.
Det var i de Dage ikke blot Depechernes Kostbarhed, som generede, men meget
mere deres langsomme Befordring ad den usædvanligt lange Omvei over Flaparanda
og Usikkerheden i deres Fremkomst. Saaledes kan anføres, at et Telegram til Lon
don og Svar tilbage medtog en Tid af flere Dage.
Disse Omstændigheder var det, som i 1864 under en Beise til England bragte
mig paa den Tanke, at Tiden maatte være kommen til at søge denne saalænge i
Udsigt stillede Telegrafforbindelse istandbragt enten for norsk Regning alene eller
med Hjælp af svenske og engelske Kapitaler. Det første jeg gjorde for at reali
sere denne Idé var, at jeg gjennem mit Kontor i Christiania indhentede Oplys
ninger i Post-Departementet og i Telegrafdirektionen om Sagens daværende Stilling,
hvilke Oplysninger med megen Imødekommenhed meddeltes mig af Pir. Bureauchef
Voss og Hr. Telegrafinspektør Jonas Collett.
Under mit Ophold i England henvendte jeg mig i Sagens Anledning, efterat
jeg havde forvisset mig om, at der kunde ventes Deltagelse fra engelske Forret
ningsmænd, interesserede i Norges og Sveriges Handel og Skibsfart, til Englands
betydeligste Kabelfabrik „The Telegraph Construction and Maintenance Co.“. Den
bestyrende Direktør, Herr R. A. Glass — nu Sir Richard Attwood Glass —, som
tidligere havde havt sin Opmærksomhed henvendt paa denne Telegrafforbindelse,
og i 1858 endogsaa havde erholdt Koncession fra den norske Regjering, erklærede
sig strax rede til at støtte Foretagendet med sin Indflydelse og Erfaring, og paa
sit Selskabs Yegne tilbød han at levere og nedlægge Kabelen og i Betaling tage
et større Beløb i et stiftendes Selskabs Aktier.
I dette Skrift kommer jeg oftere til at nævne de betydeligste engelske Tele
grafselskaber og Selskaber, som staa i umiddelbar Forbindelse med dem. Jeg skal
2 [I-
KABELSAGEN I SIN BEGYNDELSE.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
