Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Kabelsagen i 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Ski 11. kun vil de koste ISpd., der
næsl Uafhængighcden af alle andre
Landes Telegrafv æse n, og endelig Hur
tigheden. Men man maalle handle hurligf,
hvis Sagen skulde realiseres iaar; men saa
maalle en Privalmand slaa frem og garanlere,
at vore Landsmænd vilde foroge sin Tegning.
Vi vare henvisle til os seiv; i Sverige havde
Interessen været saa liden, at man ei kunde
haabe paa nogen slorre Sum; maaske man i
Danmark kunde interessere sig herfor; thi man
vilde holde samme Priser som det dan
ske Selskab og i ingen Henseende skade
delte5 ). Turde man nu her bestemme sig til
at bestille Kablen, eller skulde det være rigli—
gere at faa en Respit af 14 Dage?“
Dirigenten opregncde flere Steder, hvor
han troede der maalle være Anledning til at
faa Aktielegningen foroget og forlsalle:
„Skulde man nu strax bestille Kablen, eller
forst sende Cirkulærer om for at faa legnin
gen ogsl? Fed Opsætlelse vilde imid
lerlid Leilig beden for iaar maaske gaa
t ab l
5) En mærkelig Udlalelse af en Direklor for
del ene af lo konkurrerende Selskaber. Man lin
der allerede her en Anlydning lil del Princip,
som Hr. Heflye i sin Optræden paa Sagens se
nere Stadier har lagt for Dagen; den exces
sive og uegennytlige Velvillie for Danskerne
paa sit eget Selskabs Rekoslning, der endeligt
fandt sit fiddslændige Udlryk i den af Hr. Heflye
Kjobenhavn med Hr. Tielgen afslullede Over
enskomst, Hr. HeflyVs Uegennyllighed viser
sig i et endnu skjonnere Lys, naar man ser, at
han har været fuldkommen enig med Hr. Scu
damore i, at de Danske ere vore Fiender. „Mr.
Scudamore sagde, ai de Danske vare vore Fien
der, hvilket var sandsynligt, da de havde gjort
all Muligl for sin Kabel.“ (Hr. Heflye i Mode
paa Borsen 14de September 1868), Det er
forresten ikke godt at forslaa, hvorledes lo
Selskaber, der skulle konkurrere om de samme
Depecher, skulde kunne undgaa al skade hinan
deu, d. e. soge, hvert at faa saa mange Tele
grammer for sig, som muligl. Electric skulde
maaske f. Ex efler Hr. Hefiye"s Mening bro
derligi have delt sineTelegrammer med United „for
i ingen Hensecnde at skade det danske Selskab."
Under den Disknssion, som nu opstod,
fremhævede Telegrafdirektdren gjenlagende Vig
ligheden af, at der handledes uden Ophold, dels
for at man kunde være færdig for eller ligesaa
lidligt som Danskerne, dels af Hensyn til Fabri
kanten. Derpaa forlsalle han;
,,Ef(er hvad der var foregaaet paa forrige
Storlhing, kunde Regjeringen ingen Betænke
lighed have ved at anlægge en Linie fra Kyst
ledningen til den paalænkle Soledning. Der i
laa Fordelen ved disse Kabelkompag
nier, at Drift sudgifterne besorgedes
afdeLand 1 i n i e r, livormed de stode i
Forbindelse. Fordelen for Staten blev
da den forogedeTrafik, som kom over
Landlinien.
Kjbbmand Ebbell mente, at efler den i
1866 faltede Reslulning, der indeholdt, at man
kunde soge udfyldt ved Laan, hvad der mang
lede ,i de 60,000 Lslr., kunde man ogsaa nu
skaffe, hvad man manglede paa denne Maade.
Heflye: Hvis man salte 25,000 Lslr.,
haabede han at faa dem, fik man dem ikke,
maalle man vel udfylde de manglende 3,000
Lit.1, ved Laan. Han skulde ellers forelrække,
al man faltede en saadan Resolulion, at man
bemyndigede Restyrelsen lil at forsoge Aklie
legningen forlsat, indlil i Norge mindsl 25,000
og hoist 30,000 Lslr. var naaet, hvorpaa den
skulde trælTe de fornbdne Foranslallninger lil
at indkjobe Kablen og til Arbeidets videre Ud
forelse. Det Vigligste var, at man gik frem og
vedlog en Hasis at arbe’de paa.
Efler en kort Disknssion vedlog man en
slemmig folgende Forslag af Dirigenten:
Ueslyrelsen bemyndiges td at bestille en
passende Kabel i England og til at foretage de
nodvendige Skridt lil Planens Udforelse, forud
sat, at et Belob af mindst 55,000 og hoist
60,000 Lstr. skaffes lilveie ved Aklielcgning.
Naar det nodvendige Belob er anlegnet,
samrnenkaldes en Generalforsamling, i hvilken
Forslag lil Forandring i Stalulerne af 6le Aug.
1866 bor fremlægges, navnlig affattede
med Hensyn til, at der istedenfor Pla-
18 [V.
HENLEYS TILBUD ANTAGES.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
