- Project Runeberg -  Den norsk-skotske Kabel : en Fremstilling af Kabelsagens Historie /
39

(1869) [MARC] Author: Joachim Ebbell With: Ole Jacob Broch - Tema: Telecom
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. En Overraskelse. — Vor Stilling opgivet og Kablen bortgivet til Danskerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Resultat af sin Samtale med Hr. Tietgen ind
gaaet derpaa.
Her maa det bemærkes, at Hr. Heftye paa
dette Stadium har troet, at den istandbragte
„Samarbeiden“ skulde foregaa ved Hjælp af den
Kabel, vi havde under Arbeide, hos Henley.
Vi ville nu se lidt paa de Grunde, som for
anledigede Hr. Heftye til at anse den sluttede
Omforening i høi Grad ønskeiig:
Først med Hensyn til Konkurrencen!
Det danske Selskab arbeider — oplyser Hr.
Heftye — med en Kapital, som forholder sig til
vor, som 65 til ;5, saa at det synes utroligt, at
det danske Selskab skulde kunne tænke paa at
sætte Taxten for de rorske Telegrammer lavere,
end vort Selskab med Fordel kunde gjøre. Og
hvorfor man nu pludseligt skulde antage, at vor
Linie ikke skulde kunne faa en ligesaa stor Del
af de svenske Telegrammer, som den danske Li
nie, tibrænger Hr. Heftye’s egen Forklaring, al
denstund Direktionen og Alle, der have arbeidet
for vor Linie, tidligere have fremholdt det Mod
satte. Hvad Rusland angaar, kunde en overvei
ende Del af dets Korrespondance tilvendes ved
en Kabel over Alandshavet, og Finland vil vist
nok allerede nu med størst Fordel kunne benytte
Yeien over vor Linie og Landlinierne gjenuem
Norge og Sverige.
Det næste vigtige Hensyn, der gjør sig gjæl
dende — som Hr. Heftye siger — skulde være
den Fordel, „der opnaaes ved at begge Kom
pagnier indirekte bleve hinandens gjensidige As
surandører"
I Sandhed et vel overveiet Ræsonnement!
Det ene Selskab med sin Linie, bestaaende af
to Kabler (Newcastle —Jylland og Jylland—Aren
dal), altsaa med 2 Landingstouge paa den flade
jydske Kyst, hvor stærke Strømninger og hyp
pige Storme holde Søen i stadig Bevægelse og
ville slide Kablen og udsætte den for forholdsvis
hyppige Afbrydelser,
Den norske Linie derimod, som med Hen
syn til La dingssted i Skotland er mindst lige
saa godt stillet som den danske, skal paa den
norske Kyst bringes iland i Nærheden af Eger
sund, hvor der er Adgang til at faa den landet
i smult og dybt Yande.
En gjensidig Assurance mellem to i Risiko
ligestillede Linier vilde— deri vil naturligvis
enhver fornuftig Mand være enig med Hr. Heftye
— have sin store Nytte. Men Uligheden mellem
vor og den danske Linie i denne Henseende er
saa paafaldende stor, at vi vel kunne begribe,
at Hr. Tietgen kan ønske en gjensidig Assurance,
men det er os uforklarligt, at lir. H. har gaaet
ind derpaa.
Dette om Naturforholdene. Men hertil kom
mer desuden de ofte nok baade af Direktionen
og alle Andre fremhævede politiske Forholde. En
hversomhelst politisk Forstyrrelse paa Kontinen
tet kan medføre Risiko for, at den danske Linie
vil blive ubrugelig; dette er som sagt ofte nok
udbamret; hvor i al Verden er der nu medet
blevet af denne Betænkelighed?
Det er altsaa klart — efter selve de For
udsætninger, som Direktionen seiv tidligere har
været med noksom at proklamere, — at det langt
hyppigere vil hænde, at vi ville komme til at
afgive % Parter af vor Linies Indtægter til det
danske Selskab, end vi ville komme til at oppe
bære y3 Part af deres.
løvrigt ville vi aldrig gaa ind paa, om end
Risikoen var lige for begge Linier, altsaa seiv
under normale Forhold, at vi kunne staa os paa
Forholdstaliet 1 til 2.
Norge vil desværre altid, især om Vinteren,
faa en længere Postforbindelse med England end
Danmark, og vil følgeligt i samme Grad have
større Rrug for Telegrafen, og med vor betyde
lige SJubsfart og Trælasthandel paa England vil
vor Telegraf-Korrespondance ved en hurtig og
billig Linie forøges mangedobbelt.
Hr. Heftye reiste altsaa med den saaledes i
Kjøbenhavn arrangerede Forening til London for
at faa Samtykke af Electric and International
til at hæve Overenskomsten med dette Selskab.
Hr. H. ventede ikke, at dette vilde gaa let. Men
det gik „uventet“ let, - siger Hr.H.I Mon No
gen skulde have sørget herfor?
Da dette var arrangeret, blev den mellem
39
ARTIKEL I MORGENBLADET OM CIRKULÆRET.
IX.]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norskotske/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free