Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Mødet paa Børsen 14de September 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
vare tilstede i den specielle Komités Forsamlingsværelse, (hvor Forhandlingerne før
tes for aabne Døre). • •
Men efter dette kan den Opposition, hvoraf Danskerne og den norske Direktør
have gjort saameget Væsen, vel ikke have havt nogen egentlig stor Vægt. Og Ud
sigten til at erholde Danskernes Tilladelse til at gjennemføre Billen i
denne Session kunde vel neppe have bevæget Hr. Scudamore til ulovligt at tilstaa
dem et Monopol, — et Ord der i den Grad’skurrer i engelske Øren, — og som han
dengang end ikke troede det hensigtsmæssigt at forlange for Post-Departementet.
Dr. Brochs og Direktionens Tro paa, at det lille danske Selskab kunde gjøre hvad
det lystede, medens Electric ikke engang kunde ved sin Opposition drive igjennem,
at en Kontrakt om Forbindelse med vort Kabel-Selskab kunde blive anerkjendt af
Regjeringen, har en stærk Lighed med Kulsviertro, naar man seer hen til, at Elec
tric Company var det Selskab, der havde de største Interesser i denne Sag“ (Vidne
forkl. Bil. XIX Spørgsm. 2,337 Side 72), at det ved tvende Brochurer, af hvilke Hr.
Scudamore efter Regjeringens Ordre maatte besvare den første, har forsvaret sine
Interesser, og at det har været Bæreren for Hovedoppositionen mod Billen.
I alle Forhandlinger om Telegrafbillen tales der først og sidst om Electric.
Dette er heller ikke saa aldeles uden al Grund, da Electric af de Lstr. 6,000,000
som Hr. Scudamore opførte som den omtrentlige Kjøbesum for alle Telegraf- og
Jernbane - Interesser med samt Hr. ReuteFs ene Kabel, skal have omkring
Lstr, 3,200,000, circa Spd. 14,500,000 (cfr. Bil. XIX, Sp. 2365 if.)
Underligt vilde det ogsaa have været, om den engelske Regjering, som — trods
Hr. Heftyes Udsagn til det Modsatte — vidste hvad den havde isinde med Hensyn
til Landlinier og Kabler, skulde have givet Danskerne et Monopol. Hvis virkeligt
den engelske Regjering havde frygtet det danske Selskabs Opposition saa meget,
havde det da ikke været saameget nemmere, om Regjeringen strax havde kjøbt
dets Kabel? Istedet derfor tinder Dr. Broch, at det „godt kan forklares" at den
engelske Regjering først skulde have givet dem et Monopol, fordi „Englænderne har
en anden Maade at blive fri for dette Monopol paa, derved, at de nemlig kan kjøbe
Kablen.“ Jeg er bange for at engelske Statsmænd vilde have manglet den for
nødne Kløgt og Fremsynthed til at tinde det godt forklarligt, at man først giver
Kablen et Monopol, fordi man siden kan blive Monopolet kvit igjen ved at kjøbe
baade Kablen og Monopolet — hvis man kan blive enig med Eieren, d. e. vil
indgaa paa hans Betingelser. Der nemlig hverken var eller nogensinde kunde
blive Tale om andet end frivilligt Salg, da det danske Kompagni ikke kunde tvin
ges af den engelske Regjering til at afstaa sin Eiendom.
8’2) Dr, Broch blander her Kortene saa behændigt, at man ikke ser, hvilket er
hvilket. Danskerne gunstigere Stilling? Langtfra. De havde forenet sig med
„United“ og vi — „hvem alle Døre stodaabne“ — vare saagodtsom forenede
med International. At denne Forening ikke kom istand, bør ikke tilskrives Mangel
paa Penge, men Mangel paa Omsigt hos Direktionen. Det er denne Mangel, som
her skal skjules ved en foregiven Grund. Underhandlingerne med Henley aabnedes
allerede i Mai, og Kontrakt om Kablen afsluttedes definitivt den 22de Juni. Yed
ethvert af disse Skridt have vi Direktionens eget Vidnesbyrd for, at der ingen Yan
skeligheder var og i ethvert Fald staar Direktionens Gjerninger i den stærkeste
80 [X.
MØDET PAA BØRSEN 14 SEPT. 1868.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
