- Project Runeberg -  Den norsk-skotske Kabel : en Fremstilling af Kabelsagens Historie /
82

(1869) [MARC] Author: Joachim Ebbell With: Ole Jacob Broch - Tema: Telecom
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Mødet paa Børsen 14de September 1868

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kommen
faa vore egne afsted. Al de Danske virkelig- skulde lade være at vedligeholde sin Linie,
naar den engang var kommen itu, og ikke ville gjore den istand, kan jeg ikke tro, og jeg kan
heller ikke tvivle om, al den danske Koncession indeholder Beslemmelse om, at Feil skal være
retfede inden en bestemt kort Tid; det er aldeles utvivlsomt. Paa den anden Side kan det
Samme træffe os, og da vinder vi jo Noget igjen. Hovedsagen er, at vi virkelig faa Telegra
fen istand, men dertil udfordres der endnu nogle Penge fra vor Side. Desuden, da Aktielegnin
gen har varet noget længe, kan man ikke beregne at faa samtlige de tegnede Aktier, dels fordi
vedkommende Aktielager enten kan være dod, eller paa anden 14aade sat nd af Stand til at op
fv lde sine Forpliglelser. Hvls vi skal kunne opfylde vore Forpligtelser, maa der endnu tegnes
flere tusinde Lslr., og de som nu i rede for at faa denne Kabel overstyr, skulde der
for heller være ivrige for at skalle Penge.8*)
Paa Grund af megen Fråvær i Sommer bar jeg ikke siorre Kjendskab til Sagen, end de
ovrige Aklieeiere, men efler hvad nu Hr. Heftye har sagt, maa jeg anse det for held ig t,
at vi har faaet denne Overenskomst med de Danske, eller reltere kan faa den. 88) Et maa der
lægges Mærke til, nemlig at vi faa fuld Frihed til at vcdlage Depechernes Pris, og i vor Kon
cession staar. at det er vor Regjering som faslsælter Maximumspriserne.89) Vi kan derfor
være vis paa, at Prisen bliver sat saa billig, at de Telegraferende herlillands vil hoste stor
Nytte der af. Havde vi ikke havt denne Frihed, vikle del have været meget betænkeligt,
Hovedsagen er at faa en hurtig og billig Telegrambefordi ing. Endelig har man sagt, at vi kunde
have havt Kabelen nedlagt i Host, men dertil vil jeg svare, at naar man ikke kunde faa nedlagt
den i August eller September, er det et Sporgsmaal, om det ikke er bed re at vente der
med til Vaaren. Det er nemlig vist, hvad ogsaa Telegrafdireklbr Nielsen har fremholdt, at
Nedlægningen senhbsles under Stormene langt fra foregaar saa godt som om Sommeren. Delte
er ogsaa bragt i Erfaring under den nu foregaaede Nedlægning af det danske Taug, hvor ifolge
Berelning Farlbierne paa Grund af Uveir har maaltet soge Havn, og saaledes INedlægningen for
en Stund er bleven afbrudt 90).“ — —
85) Alle have været enige iat erkjende vor Linies bedre Beliggenhed, saa det
virkeligen er glædeligt, at man endnu ikke drister sig til at berøve den dens Fortjenst
ligbed i denne Henseende. Men naar Dr. Broch desuagtet ligeud paastaar, at det „ikke
vikle være en saa overor dentlig stor Opoffrelse“, at vi, da den danske Linie
er tnere udsat for Afbrydelser, kom til oftere at befordre den danske Linies Korre
spondance end den vor, saa er dette en Liberalitet, som Aktionærerne maaske ville
finde noget vidtdreven. Kommer den danske Linie enten ved politiske Forviklinger
eller ved Naturaarsager i Ustand, saa vil jo dens hele Korrespondance gaa over
vor Linie; er der paa samme Tid Ufred i Syd- og Mellem-Europa, saa at Passagen
derigjennem er spærret, kommer vor Linie til at gjøre en virkelig sto r Opoffrelse.
Om denne er „ove ror dentlig stor“ tør jeg vistnok ikke indlade mig paa at sige,
da Opfattelserne af dette Begreb kunne være temmelig forskjellige.
Mep lader os sætte Opoffrelserne i Tal. I Tilfælde af Afbrydelser paa den
danske Linie, hvilke, efter hvad Dr. Broch seiv indrømmer, sandsynligvis ville finde
hyppigere Sted end paa vor, paa Grund af dennes gunstigere Naturforholde, vilde vi
for hvert 10,000 Telegrammer, hvorfor vor Kabel efter den nuværende Taxt oppe
bærer 45,000 fr.*), komme til at afgive 30,000 fr. til Danskerne.
Under politiske Uroligheder vil vor Kabel være den, der i det Længste vil kunne
forblive uberørt af disse, medens Danskernes vil være udsat for meget snart at blive
*) Taxten for enkelte eller 20 Ords Telegrammer er sat til 33/4 fr.; her er tillagt den almin
deligt antagne Vs Part for Telegrammer over 20 Ord.
82 [X.
MØDET PAA BØRSEN 14 SEPT. 1868.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norskotske/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free