- Project Runeberg -  Den norsk-skotske Kabel : en Fremstilling af Kabelsagens Historie /
90

(1869) [MARC] Author: Joachim Ebbell With: Ole Jacob Broch - Tema: Telecom
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Mødet paa Børsen 14de September 1868

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kommen-
Sagen, da at skulle ville træde tilbage og negle Indbetaling. Denne Fremgangsmaade er saame
get mere paafaldende, naar man betænker Hovedbensiglen med denne Tegning og det store
Oiemed, som der her er Tale om at fremme; ja saa besynderlig er den, at den ikke bor
staa uimodsagt. Forovrigt vil del formentlig være nytligl om Majoriteten her gav en Udlalelse
til Slotle for Direklionen 93).
Ingeniorlienlenant Heyerdahl. Da alle i det Væsentlige synes at være enige iog bi
falde, hvad Direklionen bar gjort, foreslaaes fatlet folgende Resolulion;
„Denne Forsamling anser det onskeligt, at den af Direklionen med det danske Telegrafkom
pagni forelobig afslultede Overenskomst endelig vedtages 94> 11
Delte Forslag, der undersldlledes af Assessor Lovenskiold, blev vedtaget mod 1 Slemme,
hvorpaa Dirigenten, da Ingen videre ylrede sig, erklærede Modet hævet. — —
91 ) Disse korte Bemærkninger af Hr. Assessor Løvenskiold trænge ikke til nogen
udførlig Imødegaaelse, da de allerede ere gjendrevne ved hvad der forhen er frem
ført. De indeholde nemlig intet Nyt. Naar Direktionen fremhæver Fordelene ved
at amalgamere sig med Danskerne, er det da ikke billigt og retfærdigt at indrørarae
dens Modstandere Retten til ogsaa at tale om Fordel, som man tinder det urigtigt
baade nu og fremtidig at overlade Danskerne. Ordsproget; „Man er sig seiv nær
mest“, tror jeg med fuld Føie kan anveudes her. Men naar Assessoren strax efter
betegner Kabelsagen som et stort n ationalt Foretagende, indseer jeg ikke hvor
ledes denne uden Tvivl fuldkommén rigtige Yttring kan rime sig sammen med, at
vi bør opgive den hele Raadighed over dette Auliggende til Udlændinger, som kun
have Pengefortjenesten isigte. Eller er det kanske hans Mening, at vi skulle styrkes
ved at opgive os seiv og gaa op i Danskerne ?
9-) Det er ganske besynderligt, at FIr. Heftye kunde tro, at Hr. Schwartz, som
bor i en By, der ligger saa nær Christiania, ikke skulde have faaet Cirkulæret, da
han (Schwartz) den 14de, samme Dag Mødet holdtes, sendte Telegrammet, — det
Cirkulære, som skulde „oplyse og forklare Alt“. Alle disse smukke Epitheter
som „Smuds“ „Galumniant“ m. V., som Hr. Heflye i sin dydige Indignation har
givet sin Kontrapart, ville vise sig i sin fulde Berettigelse, naar man som en Mod
sætning har faaet et fuldstændigt Billede af den Dyd, som Aktionærerne og mange
andre Landsmænd ville velsigne, saalænge „Kabelsagenw er i Minde.
93) Selskabets Statuter nævne ikke med den fjerneste Hentydning nogen saadan
Forening, som den Hr. Heftye havde indgaaet. Hvad der derfor er „besynder
ligt 11 og „paafaldende“, er snarere den Antagelse af en Assessor i Rigets
øverste Ret, at en saakaldet overordentlig Generalforsamling, sammenkaldt uden al
Hjemmel i Statuterne efter kun noget over en Uges Varsel til Aktieeiere spredte
over det hele Land, skulde kunne binde ikkemødende eller protesterende Aktieeiere
med Beslutninger, som ligge saa langt udenfor Statuterne, og hvad man ved Aktie
tegningen tænkte sig. Hr. Assessoren tinder det altsaa „besynderligt“, at Selskabets
Statuter ikke skulle være døde og magtesløse, fordi Formanden vil, dem til Trods,
sætte sin Yndlingsidé igjennem, bortgive Selskabets Kabel, opgive Selskabets Selv
stændighed og eventuelt, i Tilfælde af at vi skulde faa en ny Kabel, give Danskerne den
største Del af dens Fortjeneste! Direklionen maatte det visseligt være yderst vel
komment, at en Høiestereisassessor skulde udtale denne Mening i Mødet, hvis
Forhandlinger skulde sendes Landet over i et nøiagtigt Referat.
90 [X.
MØDET PAA BØRSEN 14 SEPT. 1868.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norskotske/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free