Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bilag - III. Redaktions-Artikel i Morgenbladet for 27de Februar 1865 til Fordel for den norsk-skotske Kabel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ske tillige skulde optage den danske, svenske og
norske Korrespondance. Det falder næsten van
skeligt at fatte hvordan een Kabel vil kunne
overtage saamegen Trafik, og kommer nu hertil,
at de store keiserlig- russiske og kongelig
danske og engelske Stats-Depecber, som na
turligvis ville faa Fortrinsret til Befordring, og
saa komme til at benytte denne Linie, saa vil
alene saadan fortrinsberettiget Korrespondance
maaske endog for flere Timer udelukkende lægge
Beslag paa flere af Liniens Traade til Fortræng
sel for al anden Korrespondance, om denne end
kan være noksaa vigtig. Det fremgaar altsaa
heraf, at vi, ber i Norge idetmindste — og det tør
hænde, at man i Sverige har de samme Tanker —-
ikke anse det russisk-dansk-engelske Anlæg
i mindste Maade lovende for os i Henseende
til en hurtig Telegramvexling med Storbritannien,
og at vi saaledes hellerikke kunne tiltræde den
Mening, at dette Anlæg vil gjøre vor egen Un
dersølinie til England overflødig.
Hvad de lavere Taxter angaar, som den
danske Linie skulde kunne tilbyde fremfor den
norske, da kan sandsynligvis nFædrelandet" kun
tænke sig disse at skulle komme Danmark og
maaske endel af Rusland tilgode. Om disse Tax
ter for det Første ville blive lave er et Spørgs
maal, som vi ville lade staa derhen; men hvis
de blive lave, saa sker det kun enten af Frygt
for en muligt forestaaende eller allerede stedfin
dende Konkurrance, og ligesaasnart som Gran
den til denne Frygt ikke læuger er tilstede hos
vedkommende engelske Kompagni, for hvis Reg
ning Kablen skal lægges, ligesaasnart vil Haabet
om at faa billigere Taxter over Danmark til Eng
land være svunden hos Svensken som hos Nord
raanden. At den dansk-engelske Kabel paa langt
nær ikke vil kunne tilbyde saa billige Taxter for
den norske Korrespondance, som en Kabel fra
Norge til Skotland er selvfølgeligt, thi
1. vil den dansk-engelske Kabel blive en
god Del længere end den norske;
2, vil der blive en Merudgift for Be-
fordringen paa den danske Overlands-
linie, og
3. Do. Merudgift for Befordringen paa
Kablen fra Korge til Danmark.
At Sverige over Danmark ikke vil faa en
billigere Yei for sin Englands Korrespondance
fremgaar af den første af de oveu anførte Grunde;
dernæst maa det bemærkes, at det naturligvis er
Meningen at befordre den svenske Korrespon
dance med England paa en egen direktgaaende
Traad gjeunem Norge, og da Taxering efter Zo
ner formentlig fremtidig vil bortfalde ogsaa i al
international Telegramvexling, saa skulde det
være underligt, orn Sverige ikke skulde opnaa
ligesaa billige Betingelser for sin Transit-Korre
spondance i Norge som i Danmark.
Yi forudsætte som givet, at der allerede i
den nærmeste Fremtid vil blive lagt Kabel over
Ålandshavet, og da synes det at ligge meget
nær, ,at hele den finske Telegraf-Korrespon
dance paa England kommer til at befordres over
Sverige og Norge, ja endog en større Del af den
Petersburgske Privat-Korrespondance, fornem-
melig til saadanne Tider, da den russisk-dansk
engelske Lcdning er formeget optaget ved rus
siske, engelske og danske Statstelegrammer.
Kommer hertil, at der nu er god Udsigt til en
almindelig betydelig Nedsættelse i Taxterne for
den internatioaale Telegramvexling, saa er det
vel rimeligt, at de havende Linier ville vise sig
utilstrækkelige til at bære den forøgede Korre
spondance, hvorfor det vel heller ikke kan siges
at være af Veien, om vi betænke os paa Midler
til at fjerne de Ulemper, som slig Ophobning af
Korrespondance vil foraarsage. Vore Naboer
Svenskerne have i denne Henseende givet os
Nordmænd et følgeværdigt Exempel I den nær
meste Fremtid, sandsynligvis allerede i indevæ
rende Aars Sommer, ville de erholde en direkte
Telegrafforbindelse med Preussen ved en Ka
bel fraYstad tilPommern, hvorved de trykkende
Taxter for Telegrammer til en større Del af
Østersøstæderne væsentligen ville blive lettede.
Naar saa endvidere Ålandshavs-Kablen og muli
gens ogsaa en Kabel fra Gotland til Liebau, som
ogsaa i sin Tid har været paa Tale, kommer
istand, saa har Sverige saa lette og for Behovet
118 [Bil. III.
BILAG.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
