Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning, af Joh. Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ivar Aasen har angivet vore Dialekters Grundtræk og
Hovedsynspunkterne for deres Inddeling. Det er næsten ufatteligt,
at en enkelt Mand har kunnet gjennemforske saa mange
Bygdemaal. Men derfor er det ogsaa let forklarligt, at det hele Stof
ikke endnu paa langt nær er samlet. Hertil kommer, at Enheden
har været det ledende Synspunkt. Mange mindre Afvigelser, som
kan have stor videnskabelig Interesse, er derfor i Aasens
Grammatik ikke komne til Udtryk.
Ligesom to store tydske Sprogforskere, Jacob Grimm for
de germanske, og Friederich Diez for de romanske Sprog har
leveret det grundlæggende Arbeide, hvorpaa andre har kunnet
bygge videre, saaledes har Ivar Aasen gjort det samme for de
norske Bygdemaal. Han er den nynorske Sprogforsknings Fader.
Han har givet det almindelige, de store Grunddrag, seet fra
Enhedens ideelle Stade. Hans Synspunkt er det samme som den
reisendes, naar han fra en høi Klippetinde betragter Landets Udseende;
de største Bjergtoppe og Søer, de store Skove, vide Sletter og
brede Elve træde frem for hans Syn, kortsagt: Landets store Træk.
Det mindre, Enkelthederne, svinde eller flyde sammen for hans
Blik. Men for Geografen, der skal levere Landets Beskrivelse, er
dette ikke nok. Han maa stige ned af Fjeldtinden, omhyggelig
eftergaa hvert enkelt lidet Dalstrøg, opmaale Afstande og Høider,
efterspore Vasdrag, Nedslag, Temperatur, Jordbunden og dens
Produkter i de forskjellige Egne, disses indbyrdes Forhold og
Overgangen imellem dem; endelig den menneskelige Beboelse,
Befolkningens Karakter, Typer, Raceforhold, Sprogforhold og Vilkaar
overhovedet. Geografen kan ikke nøie sig med de store Syner, han
maa gaa ind paa Enkelthederne og underkaste dem en systematisk
Granskning. Det er dette, vi nu vil gjøre med Dialekterne[1].
Det, som altsaa for Sprogforskningen nu staar paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
