Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Anmærkning om Retskrivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anmærkning om Retskrivningen.
Hvad der her er sagt, gjælder den videnskabelige Lydskrift.
Anderledes bliver Forholdet, naar Talen er om et Rigssprogs eller
Skriftsprogs nedarvede Retskrivning. Skriftsproget repræsenterer det blivende,
Enheden, og forandrer sig derfor kun langsomt, baade paa Grund af
den stærke Sammenhæng med Fortiden, og fordi enhver Forandring maa
foregaa over hele Landet og ikke kan følge provincielle eller
individuelle Afvigelser. Et helt Lands Skriftsprog kan ikke holde Skridt
med Lydens uendelig fine Overgange uden at blive upraktisk og
ufolkeligt. Der kan neppe for Alvor blive Tale om at bruge Lydskrift
som almindelig Retskrivning til dagligt Brug. Medens Lydskriften maa
være den videnskabelige Fremstilling forbeholdt, er derimod Rigssprogets
Retskrivning væsentlig et praktisk Spørgsmaal. Derfor ser man ogsaa,
at den efterhaanden bliver ændret i Retning af det lettere og simplere,
men ikke altid i Retning af en nøiagtigere Lydbetegnelse. Om det f.
Ex. bliver almindeligt at skrive kær istedenfor kjær, da er dette i
fonetisk Henseende for Norsken et Tilbageskridt. Reformen vil bestaa
i at sætte en ny Inkonsekvens istedenfor den gamle. Før skrev man
én Lyd paa to Maader, nemlig kje kjæ kjø, men ki ky; nu vil man
for det skandinaviske Fælleskabs Skyld skrive to Lyd med ét Tegn,
nemlig ke ki ky kæ kø for Lyden k [[** kj-tegn k-cross-tail mgl i Unicode **]] (tydsk ich-Lyd), og ka ko ku
for Lyden k. Egentlig faa vi her tre nye Inkonsekvenser istedenfor
to gamle. Eftersom Lydforskningens Resultater trænge ind i den
almindelige Bevidsthed, tager Skriftsprogets Praxis vistnok et vist Hensyn
til dem, men det sker dog kun langsomt og i ringe Udstrækning. Især
nu, da Fonetiken er voxet op til en hel ny Videnskab, skrækkes de i
disse Ting ledende ældre Skolemænd let tilbage for at sætte sig ind i
den. Derfor gaa ogsaa Retskrivningens saakaldte „Fremskridt“
undertiden i stik modsat Retning af Videnskaben. Det er f. Ex. nu af
Fonetikere og Sprogforskere almindelig erkjendt, at ei, øi, oi (Vei, høi,
holloi) ligesaa vel som au, eu (Haug, Europa) i Norsk er virkelige
Diftonger eller vokaliske Tvelyd, dannet af to Vokaler i én Stavelse.
Men alligevel har man netop i den nyere Tid villet indføre ej, øj efter
dansk og svensk Mønster. Det kan være tvivlsomt, om Lyden virkelig
er j i disse sidste Sprog, men det er ikke tvivlsomt, at Lyden i Norsk
er i. Her, hvor der er Tale om at indføre noget urigtigt, som ikke
engang har praktiske Fordele, bør dog Videnskaben gjøre Indsigelse
for at faa det rette indført igjen. Dette er ogsaa skeet i min „Engelsk
Filologi“ S. 27. 44. 45, i den tydske Udgave S. 27. 33; udførligst og
bedst af Kand. mag. K. Brekke i et Par fortrinlige Artikler „Ei eller
ej“ i „Norsk Skoletidende“ 1. Dec. 1882 og 11. Mai 1883. Se ogsaa
Western, Engelsk lydlære, S. 13. 14.
De ovenfor opstillede Krav har jeg troet at ramme ved den
nedenfor fremstillede Lydskrift, der kan betragtes som en Udvidelse
af den i min „Engelsk Filologi“ brugte Betegnelse. Jeg begynder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:54 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/1/0039.html
