Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tandroden; a og b tilsammen kaldes ogsaa Forgane; c) den haarde
Gane eller Ganehvælvet (lat. cacumen, eg. Top) midt i Munden;
kaldes ogsaa Midtgane; d) den bløde Gane eller Bagganen,
fortsættes bagtil af Ganeseilet (lat. velum), der ender i Drøbelen
(lat. uvula ell. uva) eller den nedhængende Tap. Ganeseilet kan
skyves frem og tilbage og tjener til at afstænge Næsehulen fra
Mundhulen.
Stemmeridsen (lat. glottis) er Luftrørets Dør ud til
Halsen og dannes af Stemmebaandene, der er Strenge, som kan
spændes eller „strammes“, d. e. sættes i tonende Svingninger ved
den fra Lungerne fremdrevne Luftstrøm. Over den egentlige
Stemmeridse ligger den saakaldte „falske Stemmeridse“, der sjældnere
anvendes.
Mundrøret eller Mundkanalen er Lydens hele Vei
gjennem Munden.
§ 2. Aandelyden [[** em-space innsatt]]h.
Idet Luften drives op fra Lungerne med aaben Stemmeridse
og aaben Mund, opstaar Aandelyden h. Denne Lyd staar udenfor
det almindelige Konsonantsystem, idet den ikke er „artikuleret“ paa
sædvanlig Maade, ved Indsnævring paa et bestemt Punkt i Munden.
Den findes blot i Begyndelsen af Stavelser foran Vokaler, men for
at den kan opfattes, maa Stavelsens Eftertryk begynde med den.
§ 3. Hvisken. [[** em-space innsatt]]
Naar Stemmeridsen indsnævres, uden at Stemmebaandene
berøre hinanden eller svinge, opstaar Hvisken, der ved tilføiede
Artikulationer kan blive Hviskelyd. Jfr. § 4.
§ 4. Stemmelyd. [[** em-space innsatt]]
Naar Stemmeridsen lukkes, og Stemmebaandene strammes
og tone for lukket Mund, opstaar den rene Stemme eller
Stemmelyd, den uartikulerede Vokal i hm. Denne er medvirkende
baade ved de artikulerede Vokaler og de „stemte“ Konsonanter
(§ 8). Udtaler man først et langt udtrukket f og gaar derfra
umiddelbart over til et langt v uden Vokal, saa mærker man, at en
ubestemt Halslyd (Mumlen) kommer til ved v-Lyden; dette er
Stemmelyden, og det er den, som skiller v fra f. Ved almindelig lydelig
Tale udtales altsaa f uden Stemme, blot med Pust, derimod v
med Stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
