Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Stavelser.
En Stavelse er en Lydgruppe, som udtales med ét
Udaandingstryk, saa at Eftertryk og Klangfylde stige til et høieste Punkt,
Stavelsens „Sonant“, og derpaa aftage. Om Sonanten gruppere sig
Konsonanterne, Stavelsens svagere Lyd. Denne Sonant er
almindelig en Vokal, men kan ogsaa være en stavelsedannende (sonantisk,
aaben stemt) Konsonant, og betegnes da i Lydskriften ved foransat
Apostrof: vatt’n, han’d’l, [[** toneaksent#1 (+ alfa-a?) **]] han’d’ls-mann, [[** toneaksent#1 **]] hvor Apostrof ogsaa kan
repræsenteres af Accent: vatt’n, [[** toneaksent **]] hand’l. [[** toneaksent **]] Denne Udtale er forskjellig
fra vat’tən [[** toneaksent **]] (som man undertiden kan høre som kunstig høitidelig
Udtale i Svensk) derved, at det tonende n begynder umiddelbart
efter t uden mellemkommende Vokal. Det adskiller sig ogsaa fra
det enstavede vestlandske vȧtn, som har stemmeløst eller delvist
stemmeløst n.
Undtagelsesvis kan ogsaa en stemt aaben Kons. danne én
Stavelse med foregaaende Konsonant, naar den dermed af Naturen
danner en let Forbindelse, f. Ex. østl. aŋn Agn, vestl. ȧgn, østl.
namn (to Næselyd), vestl. nȧvn, nȧbn (Hard.), ȧvl, hȧgl. Ellers
forstærkes almindelig Forbindelser med l, n, og alle med r i Østl.
til to Stavelser, dels (efter Tandlyd) blot ved Stemmelyd, som hass’l, [[** toneaksent **]]
vatt’n, [[** toneaksent **]] hand’l, [[** toneaksent **]] dels ved at Stemmelyden optræder selvstændig som
Indskud af ə foran den udlydende Konsonant: av’vəl, [[** tone l- (+ alfa-a?)]] hag’gəl, [[** tone l- (+alfa-a?)]] has’səl; [[** toneaksent +(alfa-a?) **]]
altid ved r: å’kər, [[** å-makron tone]] sæ’tər; [[** æ-makron tone]] i Bøiningen Tel. bø’kar, [[** ø-makron tone]] Jarlsb. bø’kär, [[** ø-makron tone]]
ellers østl. bø’kər; [[** ø-makron tone]] dog stælṛ [[** æ-makron l-]] (stæṛ’ṛ) [[** æ-makron tone]] stjæler osv., se nedenfor.
Alle disse Forbindelser danne i de alderdommeligste
vestlandske Dialekter kun én Stavelse, selv naar der gaar flere
Konsonanter foran l, n, r. Det ældste Forhold er, at Endekonsonanten
udtales stemmeløst og eftertryksløst, saaledes i Nordbergensk f. Ex.
i S. Søndmør aldr, fingr, klungr, timbr, aakr, vagl, rensl, myrkn
(Aasen, Søndm. Gram. S. 8. 9; Norsk Gram. 49). Fra Opstryn i
Nordfjord har jeg hørt åkr, [[** å-makron]] ȧldr, bȧkstr, rȧkstr, fėŋgr, vėnstr, tėmbr, vȧtn, bȯtn; fra Sandnæs, Annex til Bygland i Sætersdalen vettr,
temmr. De indre sydbergenske Maal staa paa Overgangen til det
østlandske Forhold. Udlydende l og n efter stemmeløs Kons. er
ganske eller næsten stemmeløse, saaledes Sogn, Voss, Hard. hȧtl,
vȧtn. Efter stemt Kons. er Udlyden stemt (med stemmeløs
Afglidning), begge udtales saa hurtig og nøie forbundne, at de gjøre Indtryk
af én Stavelse. Herhen høre ogsaa de nyere Udviklinger dl af ll, dn
af nn. Saaledes sammesteds fjędl, gȧ’mȧdl, [[** tone]] kvędn, hǫdn, nȧvn Voss,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
