Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
an paa, er at dele mellem den accentuerede Stavelse og den
følgende; det er nemlig lettere at afgjøre, hvor Hovedtrykket begynder,
end hvor det svagere eller svageste Tryk begynder. Exempler: østl.
rō´ta [[** tone mgl denne siden!]] Roden, vestl. og vestsøndenfj. rō´tē´, [[** toner, her er forskjell i tykkelse]] rō´tī´; [[** toner]] østl. vī`sa [[** tone]] Visen, vestl.
vī`sō´ [[** toner ; NB liten/ingen forskjell i aksent-tykkelse?]] (vᵉī`sōᵘ´ [[** toner]] Hard.); men da lange Vokaler, som ikke har Hovedtryk,
maa have Bitryk og aldrig kan være ganske vegtløse, kan Tegnet
her udelades: rō´tē. [[** tone]]
Mest fremtrædende er Biaccenten i Sammensætninger, især
med sammensat Tonelag: vår’dāg’. [[** å-makron toner]] I Svensk er den ofte saa stærk,
at der bliver Ligevegt (to Hovedaccenter), navnlig hvor der tillige
er Sætningsaccent. Noget lignende findes ogsaa ofte i norske
Dialekter: østl. våṛ`ḍāg´, [[** toner]] šø`mann´, [[** ø-makron toner]] grān`bār´, [[** toner]] snø`fǫnn´. [[** ø-makron toner]] I Almindelighed
er dog Eftertrykket her ikke fuldt saa stærkt som i Svensk. Dog
kan i enkelte Maal Bitrykket gaa over til Hovedtryk. Vestlandsken
og de vestsøndenfjeldske Fjeldbygder (især Gbr., dernæst Vald. og
Tel.), tildels ogsaa det nordenfjeldske, altsaa overhovedet de
alderdommeligste norske Dialekter, har i Lighed med ældre Dansk og
Svensk (endnu Sydsvensk) en vis Tilbøielighed til Hovedvegt paa
sidste Led, især naar dette eller begge er tostavet, saaledes N. Gbr.
(Vaage) kyrkəgāl´ [[** 2x k-cr.-t. l- tone]] Kirkegaard, bærgətröⁱᶅl´ [[** tone]] Bergtrold; Raggesokker
kan hede ręⁱᶃgəsåh´kə, [[** tone]] ręⁱᶃgəlab´bə [[** tone]] og ręⁱᶃgəho´so; [[** tone]] šogföⁱᶇ´nə, [[** tone, bueløs-f]] ṣḷåhtöⁱᶇ´nē; [[** tone]]
grån`bār [[** tone]] Vaage, grånbār´ [[** tone]] Lom, Lesja; i Tel. ofte snofån´nē, [[** bueløs-f tone]]
gūton´jin [[** eng-cr.-t. tone ; bueløs j]] Tinn; i Trdh. Stift medā´ṛṇ [[** tone]] Meldalen osv., i Hard. søfjōᵘ´rən [[** skript-r tone fj-bueløs]]
Sørfjoren osv. Jfr. i dansk-norsk Bysprog Betoninger som Budei´e, [[** toneaksent **]]
Bogsta´ver, [[** toneaksent **]] Smaagut´ter, [[** toneaksent **]] Smaapi´ger. [[** toneaksent **]] Danske Kritikere har opholdt
sig over, at norske Digtere betone „Skoma´ger“, [[** toneaksent **]] men saaledes
udtales Ordet alm. i Norsk (dog Trdh. skō´mākər), [[** tone]] og tidligere
formodentlig ogsaa i Dansk. Saaledes finder man hos Holberg:
To Hatte af Castor´; [[** toneaksent **]] to skjønne Peberka´ger, [[** toneaksent **]]
Samt tre Par Ruslærs Sko, som af en tydsk Skoma´ger [[** toneaksent **]]
Var gjort i Kallundborg. — (Peder Paars I, 2.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
