Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virkeligheden knyttet til Ordaccenten og fremkommer ved, at denne
i nogle Ord fremhæves stærkere end i andre. Den faar derfor i
Regelen heller ikke nogen særskilt Betegnelse i Lydskriften, men
kan betegnes ved spærret Tryk eller ved dobbelt Accenttegn.
4. Tone.
Forskjellig fra, men forbunden med Eftertryksaccenten er
den musikalske Accent eller Tonen. Denne er to Slags,
Tonefald og Tonelag.
a. Tonefald.
Stemmen glider i Talen stadig op og ned, forbliver sjelden
længe paa samme musikalske Tone. Enhver Stavelse, navnlig dens
Sonant, man altid have mindst én Tone. Jo stærkere Eftertrykket
er, desto mere fremtrædende er Tonens Glidning. Det svageste
Tryk, „Tonløsheden“, har ingen mærkbar Toneglidning. Eftertrykket
er i de fleste Sprog forbundet med høiere Tone (Stemmens
Hævning, Høitone), men i Norsk almindelig med lavere (Stemmens
Sænkning, Lavtone), Derimod kan den hele Tale ved livligt eller
bevæget Udtryk hæves til et høiere Toneleie, hvor dog det indbyrdes
Forhold mellem de enkelte Toner alm. nogenlunde bevares.
Talestemmen frembringer saaledes altid en Art Melodi,[1]
der giver Talen sit Udtryk eller antyder den Talendes Følelser,
som Ro, Bevægelse, Lidenskab (Glæde, Smerte, Forundring) osv.
Men skjønt der i Udtrykket er noget fælles almenmenneskeligt, saa
har dog hvert Sprog heri sin eiendommelige Maade, det har sit eget
Tonefald, som for andre Nationer klinger fremmed; det er dette,
som kaldes „fremmed Accent“. Alle Nationer „synge“ i sin Tale
uden selv at mærke det. Den tilvante „Sang“ er den Bevægelse,
hvori hvert Sprog finder Ro; den talende hører derfor ikke, at han
selv synger, men finder, at alle andre Sprog og Dialekter synge
mere eller mindre, „bryde paa Maalet.“ [2] Dog er der i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
