Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / I Bind / 55 (1908) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alene. Tonearten er vilkaarlig valgt, og kan transponeres efter
Behag.

Østlandsk Tonelag. [1]

	eller		eller	—
1. Ja.         So - len		Ja.         So - len. Mī’ [[** tone]] bōk’ [[** tone]]		Mī’ [[** tone]] bōk’ [[** tone]]
	eller		eller
2. Maa - nen.		Maa - nen. Men-ne-ske-ne.		Men-ne-ske-ne.

Bergensk Tonelag.

	eller		eller
1. Kom!         So - len.         Ber - gen.		Kom!          2 Maa - nen.		Maa - nen.

Den musikkyndige vil se, at det musikalske Princip i begge
Dialektgrupper er det samme. Themaet er i Østlandsk simplere,
i Bergensk mere varieret.

I det østlandske enkelte Tonelag maa Slutningstonen ansees
som Grundtone, da det er den, som er bestemmende for
Udtrykkets Karakter. Hvis man nemlig stiger til et kjendeligt høiere
Interval, f. Ex. fem eller sex Toner, bliver Udtrykket spørgende (så?) [[** å-makron]] eller
overhovedet uroligt, kortsagt: det faar noget uafsluttet, noget, som
minder om Firklangen. Derimod er det mindre væsentligt, om
man ikke stiger fuldt saa høit som en Kvart; Hovedindtrykket bliver
det samme. Det kommer overhovedet her ikke an paa en absolut

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>