Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra lang; men der er dog altid en Forskjel. I V. Tel. heder det
saaledes vīkā, men vīsə, hvor kun Endelsen viser Forskjellen; i Hard.
og Voss vėkȧ, [[** e-makron-overprikk a-makron-overprikk]] vᵊīsȧ, [[** a-makron-overprikk]] i Sogn vıkȧ (korte eller halvlange), vᵊīsȧ.
Endelsens Behandling bliver her væsentlig den samme efter opr. lang
Rod som efter kort. Overhovedet forekommer i disse Dialekter ofte
forlænget Endevokal ogsaa efter lang Rodstavelse, især ved et vist
Eftertryk eller ved Stans, f. Ex. han va ūtə å fiskā [[** +lite mellomrom her?]] (hørt i Vinje);
vestl. ēta å drikkā, læ [[** æ-makron]] å gråtā. [[** å-makron]] Ogsaa i de ældste østlandske Maal
er lang eller halvlang Endevokal almindelig ved visse Endelser,
navnlig hvor den bestemte Vokal e modsættes den ubestemte ə:
Tōrē, (Mandsnavn) modsat Tōrə (Kvindenavn, Thora); stab’bē, [[** tone, ser ut til å være prikk under s-en?? rusk? **]] uk’sē [[** tone]]
Gbr., Tel. o. fl. Derimod er det en særegen Afvigelse, naar i Lom
selv ellers vegtløse Endelser faa en vis Vegt og Længde, idet ə
tillige nærmer sig ø: Tōrö, [[** ö-makron]] vīsö, [[** ö-makron]] vin’tör, [[** tone ö-makron]] fu’göl. [[** tone ö-makron l-]] Ogsaa Vaage har
undertiden et svagt Spor heraf: lab’bən, ro’gən. [[** begge: tone schwa-makron]]
Vi har ovenfor seet, at en Stavelses Længde beror paa lang
Vokal eller lang Konsonant, saavel i Oldnorsk som i Nynorsk. Men
undertiden kunde i Oldnorsk en Stavelse være dobbelt lang, idet
den havde baade lang Vokal og lang Konsonant: átta otte, nátt
(nótt) Nat, grátt graat, frétta erfare, fritte, vidd Vidde. Dette er
kun sjeldnere Tilfælde i Nynorsk. I alm. nøie Dialekterne sig med
enkelt Længde, idet Vokalen bliver kort. Saaledes er den alm. Form
natt, åtta (åtə, [[** å-makron]] ǫttə østl.), vidd; grå. [[** å-makron]] Intetkjøn grått (grǫtt). Foran
sammensat Konsonant kan Længden dels forblive paa Vokalen, dels
overføres paa den første Konsonant: af lȳsə kommer lȳst eller lysst;
af f’īn [[** *er* det tone her?f-kroken er jo ødelagt]] alm. f’īnt, [[** *er* det tone her? se forrige]] sjeldnere finnt (Hall.)
Kun i nogle af de alderdommeligste Maal findes lang Vokal
+ lang Konsonant endnu bevaret, saaledes i øvre Lister og Mandalen
gå gåddə, [[** begge å-makron]] lagde Mærke til, lētta gjøre let, on. létta, nōᵘtt Nat, on.
nótt, adskilt fra nōᵘt Nod, on. nót; i Sandnæs, Sætersdalen: vōn’də [[** tone]]
ond, on. vándr.
I svenske Dialekter findes lignende Levninger af det ældre
Længdeforhold bevarede som i Norsk. Oprindeligst er Forholdet
i nogle finsk-svenske Maal i russ. Finland, navnlig i Nyland, hvor
ligesom i Gbr. endog Enstavelsesord som net har bevaret kort
Udtale. I Tostavelsesord har den gamle Korthed holdt sig mange
Steder baade i Finland og Nordsverige, se Lundell, Sv. Lm. I, 141.
Ligesaa [[** fjernet antatt rusk "punktum" her]] findes lang Vokal + lang Kons. f. Ex. hwītt bevaret i
Närpes (Finland), se s.steds 142.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
