Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dråpə, kåpə, tåpə, tåpəli, åpən; [[** alle å-makron; i-buet-s.]] knēp, rēp; grīpə, knīpə, slīpə, strīpə,
pīpə; rōpə, sōpə, kōpə; dȳp, krȳpə, nȳpə, rȳpə; slēpə, svēpə, drēpə
(drępe), [[** e-ogonek-makron]] sēpə Sæbe (det ægtere såpə [[** å-makron]] ansees for vulgært), døpə, køpə,
løpə, skrøpəli, støpə. [[** alle ø-makron, én k-crossed-t]] Med dobbelt p lęppə ved Siden af det finere
lēbə (lębə) [[** e-ogonek-makron]] Læbe (n. Lippa f., Lepe m.), pep’pər [[** toneaks.]] Peber, jfr. ęplə ɔ:
ępplə ved Siden af det finere ēblə. Brugen er i mange Ord
vaklende, og helder især til blød Kons., naar Foredraget faar et høiere
Præg; saaledes hedder det alm. skābə (sjelden skāpə), men skāpə sęi
(gjøre sig til), altid skābər, skābəlsə, skābniŋ; i folkelige Ord:
mor’skāp, trǫl’skāp, [[** begge tone]] i ædlere ell. lærdere: kunskāb, vīd’nskāb, [[** tone]] vid’nskā’bəli. [[** tone#2]]
Se herom K. Brekke, bidrag [[** sic b = B?]] til Dansk-norskens lydlære S. 38 ff.
I Bergen heder det håpə, [[** å-makron]] østl. Bym. alm. håbə, [[** å-makron]] at haabe.
Det oldn. ps, der ofte vexler med det oprindelige fs, har
fordelt sig saaledes, at ps er vestlandsk, fs østlandsk. Ex. berg.
ęi lepsȧ en Lefse, blødt Fladbrød, ůps klippevæg, østl. lęfsə, ufs; [[** f-bueløs]]
Shl. öp’sa [[** tone]] vēr (af ofse Overdrivelse) overhændigt Veir, Vidsteen 112.
Enkeltvis findes ps paa Østlandet: kvęps og kvęfs [[** f-bueløs]] (Hveps) Vang i
Vald., som ellers synes at have fs; ligesaa kvęps Næsne, Helg.,
som ellers har fs; gvæps [[** to-etasjers]] Vaaler i Solør, hvor ligeledes fs er alm.
Formen og Ordet bliver her at anse som fremmed ligesom ręps
Ribs, snaps. Baade ups og ufs [[** f-bueløs]] skal findes i Sætersdalen (Ross).
Det oldn. pt, der i Haandskrifterne ofte vexler med det
oprindelige ft, har fordelt sig saaledes, at ft er blevet herskende
i Størstedelen af Landet, medens pt næsten kun findes enkelte
Steder paa Vestlandet, saaledes: jipta, sjipta Søndfjord, hvor det endog
heder hapt havt, prøpt prøvet; jipta skal ogsaa findes i Shl. og
Nhl. og nogle Steder i (ydre) Hard.; skapt, skript Sætersd. Ogsaa
paa Østsiden af Langfjeldene findes taptę, gaptę, Hol i Hall.; löptə
Laardal (Tel., af løypte). I Ordet jölptə hjalp, Fladdal (Tel.)
indtræder t umiddelbart ved Aabningsbevægelsen, uden formidlende
Glidelyd, saa at p-Lyden bliver meget flygtig; dette danner
Overgangen til det alm. østl. (jælptə) [[** l-]] jæṛṭṭę. I det hyppige Ord efter
(on. eptir, eftir, -er) assimileres f: [[** f-bueløs]] etter, ętte, jfr. vulg. Dansk etter,
vulg. eng. arter, udt. ā’tə(r), [[** tone, husk WJ]] for after.
2. b.
b, stemt lukket Læbelyd (labial Explosiv), er et p udtalt
med Stemmelyd. Ex.: bī, bū, bo, Bod; bā bad; stabbe, sydøstl.
stäbbə, labb, sydøstl. läbb. I N. Gbr. labp, pl. labbə, i N. Østerd. lȧbp,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
