- Project Runeberg -  Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / I Bind /
84

(1908)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

staaende i Adv. ęndə lige: ęn’də framm’, -opp’, -nē’; [[** alle tone]] maaske for
Eftertrykkets Skyld. Foran r og l bevares d overalt: østl. hundrə
hundrede, undrəs, hindrə, handlə. I Byerne findes omvendt i nogle
Ord nd, selv om det opr. er falsk, udtalt „efter Bogen“, som kvində,
mində;
[[** buet-serif]] dog begynder man nu at sige kvinnə, minnə; [1]
især er nd
alm. i Afledninger, som sandi [[** rett-serif?]] sandig, ęndəli; falskt, men brugeligt,
i mandi, kvindəli, sandəli, vandi osv. — I enkelte Ord bortfalder d
selv i gamle Dialekter, som i gręnn Grænd, Nabolag, Tel., samt i
Endelse: ētanəs ɔ: etande(s) [[** husk WJ]] spiselig; dog undertiden for
Eftertrykkets Skyld bevaret i Udtryk som ęıtrandə kalt, Solør (Am. Larsen).

Forbindelsen ld, adskilt fra ll, hører hjemme i ikke faa
Ord, som kald kold, falda folde, halda holde, valda volde; Saald;
Eld, Feld, Kveld, gjelda, helder
hellere, Helda Hilde, Kjelda,
Snelda
, [2] sjeldan, [[** her er vel en helt defekt j]] Spjeld, Tjeld; gild, mild, Sild, vild i Komp.
vildre bedre; snild [3] snil, venlig, Mold Muld, Hold Huld, Kulde,
Skuld, skuldig
(skyldug, skyld beslægtet, mylda tildække med
Muld, „mølle“ (Potetes). Jfr. on. kaldr, halda, falda, eldr, feldr,
kveld, sjaldan, tjald, gildr, mildr, sild, vildr (god), mold, hold (Kjød)
osv., eng. cold, hold, seldom, mild, mould. Udtalen ld findes
bevaret i de ældste Dialekter, dog ikke i saa mange som nd, saaledes
ęld, kvęld hele Bergen Stift; i det Søndenfjeldske navnlig i Vald. og
Hall., men mangler i Tel., endog Vinje har kal’lə, kvęl’lə [[** begge tone]] (medens
opr. ll her bliver dd, som addə alle). I N. Gbr. f. Ex. i Vaage
heder det kvęⁱᶅl, men pl. kvęⁱᶅldə [[** lite mellomrom l d]] [4] med svag Mouillering; kvęᶅᶅ,
kvęᶅ’də
[[** tone]] S. Trdh. Ellers falder alm. ld sammen med ll: kvęll, kvœll [[** det *er* vel oe, avrundet o, men her er antydning til tapp **]]
eller kvęᶅᶅ i de Dial. der har Ganeudtale. Saaledes fæᶅᶅ’ən [[** tone]] Felden,
Verran (Ytterøen); i Østerd. alm. kȧᶅl = kald, mȯᶅl = Mold, ȧᶅlər
aldrig, viᶅ’lər [[** tone]] bedre, on. vildri, hęᶅl = held(r), [[** husk WJ]] hellere. Ellers bevares
alm. d-Lyden foran r: østl. al’dər, [[** tone]] äldər Alder, i Vaage ęⁱᶅl’dər; [[** tone ; NB er sup-i regulær ikke kursiv??]] østl.


[1] De Danske udtale her aldrig d, se under n; svensk kvinna, minne.
— Ordet Kvinde svarer nærmest til svensk qvinna, sjeldnere on.
kvinna, kvenna, alm. kun som Gen. pl. af kona, i Sammensætn.
kvennmaðr osv. Herfra maa adskilles det nn. Kvende, on. kvendi
n. Kvindfolk (Samlingsnavn), gl. dansk qvindi.
[2] I „Norsk Ordliste“ § 20 staar urigtig Snella istedf. Snelda.
[3] Norsk Ordl. § 63 staar urigtig snill istedf. snild, se Aasens
Ordbog.
[4] ᶅl er her sat for at betegne svag eller aftagende Ganeudtale; ellers
kan man i alm. Lydskrift godt nøie sig med kvęⁱᶅdə. [[** lj-underprikk!?? (eneste forekomst? Er det egtl. et rusk?)]]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/1/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free