Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udskilles de gamle r-Forbindelser, hvor allerede i Middelalderen r
bortfaldt, som rs - ss: foss; rl - ll: Elling; rn - nn: honn Horn osv.
Gammelt rd bliver tykt l, nyt bliver i Østl. ṛḍ eller ṛḍ.
Idet r støder sammen med Tandlydene t, d, s, l, n, opstaar
der i hele det Østnorske, hvortil her ogsaa kommer det
Nordenfjeldske til og med Salten, eiendommelige Lydsammensmeltninger,
idet de to uensartede Lyd ligesom indgaa et Forlig (Kompromis)
og komme hinanden imøde paa Halvveien; r-Lyden mister sin Trille
og gaar over til en flygtig Glidelyd, men til Erstatning trækker den
Tandlyden (Tungespidsen) op til Gummerne eller Ganehvælvet. Der
opstaar saaledes en tilbagetrukken Tungespidslyd, der har et fra
den rene Tandlyd forskjelligt, mere eller mindre dumpt eller „tykt“
Præg. Der er heri to Grader, den „halvtykke“ Gummelyd og den
„tykke“ Ganehvælvlyd. Oprindelig har vel r + Tandlyd blot
frembragt Gummelyd, men Dialekterne gaa ikke sjelden videre, helt til
Ganehvælvlyd, idet Gummelyden forbeholdes visse Tilfælde; saaledes
faa ofte Forbindelser af r „halvtyk“, Forbindelser af „tykt“ l „tyk“
Udtale. Den forudgaaende Glidelyd er saa rask, at de fleste
Fonetikere, især de for denne Lyd fremmede, betragte den hele
Forbindelse som en ensartet Lyd, altsaa f. Ex. svaṭṭ, svaṭṭ; men for
Indfødte er det dog kjendeligt, at Lyden er anderledes i
Begyndelsen end i Slutningen; den populære Opfatning er, at man i
Gummelyden hører „tydeligt r“, i Ganehvælvlyden „tykt l“, hvilket sidste,
som vi nedenfor skal vise, dog er aabenbart urigtigt. I
Forbindelser som hāṛ’ḍu [[** tone]] føles denne r-agtige Lyd tydelig som tilhørende
første Stavelse, hvilket viser, at den kommer foran. Det synes
derfor mest praktisk at betegne Glidelyden ved halvtyk Udtale som ṛ,
f. Ex. svaṛṭ, stōṛṭ, hōṛṇ, kāṛḷ, ved tyk Udtale som ṛ, f. Ex. svaṛṭ
osv. For Tydeligheds Skyld fordobler jeg i det næstfølgende de
lange Konsonanter, altsaa svaṛṭṭ, svaṛṭṭ; ellers er enkelt
Konsosonant [[** sic, trykkfeil]] tilstrækkelig.
2. ṛ.
ṛ, utrillet Gumme-r (supradentalt spirantisk r), forekommer
alm. kun som Glidelyd og skulde da egentlig skrives ʳ, f. Ex. svaʳṭṭ,
men vi finde det mere praktisk og tilstrækkelig tydeligt at skrive
svaṛṭ eller svaṛṭṭ. Nærmere se ovenfor og under de enkelte Lyd
lige nedenfor. Selvstændig Spirant i (haṛṭ) tṛē, Selbu o. fl., Am.
Larsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
