Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1. ƫ.
ƫ, palatalt eller mouilleret t, er et t dannet med
Tungeryggen i eller nær j-Stilling ligesom det russiske i dȧƫ give, mȧƫ Moder (дать, мать), hvor tillige ligesom ofte i Norsk a-Lyden er
palatalt paavirket (begyndende Omlyd). Det forekommer alm. i det
Nordenfjeldske, og fortsættes søndenfjeldsk gjennem Oplandene, især
Østerdalen, aftager sydover og synes at ende i Elverum. Det staar
ofte for opr. tt, men ujævnt; udvikles især ved Berøring med
palatale Konsonanter og Vokaler. Saaledes nordenfjelsk f. Ex. i Selbu:
siƫ (siƫƫ) sidde Fort. sāt (ogs. saƫƫ?), åtå (æde), ēt ōt iƫi (iƫƫi), dætt
(falde) datt duƫƫi, bīt (bide) bīt bēƫ (f. beit, beⁱt) biƫi; jfr. Am.
Larsen, Oplysn. 53. I Mosviken (Ytterøen) o. fl. faᶇƫ Fant. [[** = komma?]] pl. faᶇƫa
(Am. Larsen). I det sydligste af Trdh. er Ganeudtalen maaske
noget svagere, saaledes i Meldalen: d’æ [[** æ-makron (to-et.)]] iƫt ræƫt, derimod uden
Ganelyd vætt Vid, lætt Farve, gǫtt skǫtt osv. I Opdal: dæƫt, siƫt, ræƫt,
ṣḷeƫt, biƫti, men datt, satt, vatt’n, dåttæ faldt. I det sydligste af
Trdh. udtales ƫt tillige med svag stemmeløs Tilglidning, saa at det
egentlig skulde skrives ræʰƫt (ræ’ƫt) [[** v-halvring]] osv.
Forbindelsen kj = ƫk [[** k-cr.-t.]] (alm. skrevet k, [[** k-cr.-t.-stroke]] se dette) nærmer sig
ofte ƫƫ og gaar i det Trdh. ofte ganske over dertil, hvilket atter
synes at indskrænke Brugen af ƫ for opr. t, saaledes i Ørkedalen
myƫƫy (= mykjy, meget), styƫƫę Stykke, biƫƫ Bikkje. Efter Am.
Larsen i Stod myƫƫi, styƫƫ, dryƫƫi drukket; i Mosviken myƫƫy, styƫƫ,
dryƫƫi ved Siden af iƫi [[** rett-ser.]] ædt, biƫi bidt.
I Nordre Gudbrandsdalen synes palatalt t kun sparsomt
anvendt og det palatale Element svagt; saaledes i Vaage (ogsaa
her med svag stemmeløs Glidning): smörbuʰƫt, byʰƫtə.
I Østerdalen er det meget hyppigere, men heller ikke her
gjennemført, ofte vaklende endog i samme Ord. Saaledes i Tolgen
sęƫƫ sidder, eʰƫƫ ét, pǫƫƫ, stuƫƫ kort, væƫƫ [[** æ-to-et.]] Vid, bōƫƫə, men snarest gǫtt
skǫtt, kött, [[** k-cr.-t.]] brǫttǫ Braate osv. I Tønset er Ganelyd den gamle
Udtale, men der har hos nogle udviklet sig en Tilbøielighed til at
vrage den, og Udtalen svæver saaledes ofte midt mellem. Saaledes
hørte jeg alm. gȯƫt skȯƫt, [[** o-makron-overprikk]] men baade nȧƫt og natt eller en
Mellemting, og Vokalen svævende mellem a og ȧ; kȧƫta dȧƫt i vatnə, [[** NB lite mellomrom t n]] og
katta, datt; alm. hatt, sjeldnere hȧƫt; natt, hatt osv. gjælder for
finere, nȧƫt osv. for simplere; vȯttȯ og vȯƫtȯ vide; jeg fik opgivet
bəttə (binde) batt bøƫtø, səttə (sidde) satt søttø. En lignende Vaklen
findes i Lilleelvdalen: katta datt og dȧƫt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
