Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsonanter, forts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
b) I de ældre Dialekter begynder Lyden med lukkket [[** sic, trykkfeil]]
Forslag (momentan Kontakt), idet Fortungen et Øieblik lægger sig op
til Forganen lige ved Midtganen, hvor saa den aabne Lyd dannes.
Herved opstaar en sammensat, saa tæt forbundet Lyd, at den paa
de indfødte gjør Indtryk af en enkelt Lyd (»Kombinationslyd«, Eng.
Phil. 294, konsonantisk Difthong som f. Ex. eng. ch og g i chin
gin), nemlig k [[** k-cr.-t.-stroke]] = ƫk, [[** k-cr.-t.]] samme Lyd som svensk tj i tjugo, tjena, sv. k
i kinn, kär [1]. Den adskiller sig fra det endnu ældre ᶄ, ved at
Berøringen begynder længere fremme og har en stærkere (pustet)
Afglidning. Den ligner Forganelyden ƫ, som ligger endnu længer
fremme og lyder mere t-agtig; i trønd. Diall. myƫƫy f. mykjy, Norv.
I, 115. Lyden k [[** k-cr.-t.-stroke]] f. Ex. i kjake er forskjellig fra tj i tjene (dannet
Bymaal) eller i det ligegyldige Udraab tja, hvormed Jespersen Fon.
231 synes at identificere den; den norske Udt. er tja, Lydene ikke
saa nøie forbundne som i k [[** k-cr.-t.-stroke]] [2].
k [[** k-cr.-t.-stroke]] forekommer især for indl. kkj, kki, som i bikkja. stykke
(stykkje), bakke, for pal. k som i kjake, kyrkja, myket (mykjy),
kinn, kenna; ogsaa for tj, som tjuv, tjuge, tjøra, setja, sitja.
Den yngre Form er k, [[** k-cr.-t.]] som opstaar, idet Lukningen helt
gjennemtrænges af Luftstrømmen (Assimilation). Den yngste Form af
Ord som lekkje, sitja er, at j forsvinder sporløst; kun bikkə [[** 2x k-cr.-t.]]
vedbliver. Vi faar saaledes følgende Udviklingstrin:
1. biᶄᶄjö N. Vald.
2. bikka (-ə). stykke, bakke, mȳke, kinn, kyrka [[** alle! k-cr.-t.-stroke]] Vestl. og Fjeldb.;
delvis V. Toten, Tune; Sol.
3. bikkə, stykky, kinn [[** alle k-cr.-t.]] Ø. Østl. (Østerd. Hedm. Rom. Smaal.
Land, Hadl.).
4. stykkə ell. stökkə, nykkəl ell. nökkel; bikkə, [[** 2x k-cr.-t.]] kinn [[** k-cr.-t.]] SV. Østl.
(Jarlsb.).
Foran [pal.] vok. Endelser:
1. krōk krō’ken; [[** tone k-cr.-t.-stroke]] bōk bō’ki, [[** tone k-cr.-t.-stroke]] bō’kæ [[** tone k-cr.-t.-stroke ; kursiv to-etasjers!-æ, første i 1908-avd?]] osv.; stǫkk stǫk’ken [[** 2x k-cr.-t.-stroke tone]] Vestl.
2. krō’ken, [[** tone k-cr.-t.]] bō’ke, [[** tone k-cr.-t.]] stǫk’ken [[** 2x k-cr.-t. tone]] Fjeldb.; bō’ka [[** tone k-cr.-t.]] Trdh., Hitterd.
3. krō’kən, bō’ka [[** begge: tone]] Østl; bōᵘ’ki [[** tone]] Sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
