Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsonanter, forts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til j Tilbagetrækning af Indsnævringen fra Forganen til Midtganen,
jfr. Norv. I, 113.
Efter sin halvvokaliske Natur forekommer j ikke i alle
Stillinger hvori andre Kons. kan staa; det findes alm. foran Vokal,
men ikke efter Vokal, det er saaledes forskjelligt fra det aabne
slappe ı i Tvelyden ai ei: haı, nęı, kaı’a, [[** tone]] jęnta mi ęıa; kun med
stærkt Eftertryk nęjj, f. Ex. i Vrede. Det kan findes mellem
Vokaler, enkelt eller dobbelt: liji og lijji, Fjeldb. = Østl. liggi ligget.
j falder ofte vanskelig at udtale efter Kons. eller kons.
Grupper. Saaledes er rjūka strjūka med tydl. r ikke ret ofte at
høre undtagen i de aller ældste Maal (Vestl.), og selv i Fjeldbygderne
høres ofte ri̯ūkə [[** buet-ser.]] med ustavet (ikke stavelsedannende) i [[** i-buet-serif]] som i fr.
rien; ja endog rūkə Tel.; Fossen Rjukand kaldes i selve Tinn alm.
rūkan, i Vinje ri̯ūkan; [[** i-buet-ser.]] i N. Num. rjōkə og rōkə, brjōtə og brōtə
(Nore, Opdal). Jfr. Eng. Phil. 56.
Ljaa, ljos, ljore, ljuga mister som oftest den ene eller den
anden Kons., saaledes lūgə og jūgə, alm. Østl. jūgə, sv. ljuga = jügȧ; [[** ü-makron]]
ljåre [[** å-makron]] Tinn, jōre Num.; ljår [[** å-makron]] Ljaa gl. Tinn, nu alm. jå; ljå [[** begge å-makron]] Hall.;
S. Østl. jå, [[** å-makron]] jā; jōs Ljos Tinn, jøs [[** ø-makron]] Hedm. o. fl., sv. ljus = jüs. [[** ü-makron]]
g foran pal. Vok. bliver alm. til j, se nedenfor.
h foran j bortfalder alm. sporløst: hjelpa osv.; undt. delvis i
hjaa (oldn. í hjá hos), som bliver isjaa Vestl., sjaa šå [[** å-makron]] Gbr. Sæt.;
ellers jaa; jfr. Shetland af Hjaltland, senere Hjatland; nogle
Steder k. [[** k-cr.-t.]]
Efter r og l bevares g i Vestl., men bliver j i Østl. som i
svensk arg berg = arj bærj. [[** flat enetasjes-æ]]
Foran Endelser:
Vestl. dāg dā’jen, [[** tone]] bęrg bęr’je, [[** tone]] det ældre Forhold; Østl. dāg
dā’gən, [[** tone]] bærj bær’jə, [[** to en-etasjers-flat-æ; tone]] det yngre, som i Svensk.
b) Idet j-Kanalen end yderligere indsnævres, taber j sin
halvvokaliske Karakter og faar lukket Forslag; herved opstaar den
sammensatte Lyd (kons. Difthong) d [[** d-cr.-t.]] = ᶁj, svarende til k [[** k-cr.-t.-stroke]] [1], altsaa
forskjelligt fra simpelt dj i Djævel som k [[** k-cr.-t.-stroke]] fra tj i tjene. d [[** d-cr.-t.]]
forekommer især fordoblet for ggj: liggja bliver lidda, [[** 2x d-cr.-t.]] d. e. liᶁᶁja, hvor
Lukningsmomentet er det som forlænges, men forøvrig kan udtales
med større eller mindre Styrke, nærmere ᶃ eller j. Undertiden faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
