Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- B. Vokaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B. Vokaler.
Konsonanterne dannes alm. ved en Hindring af
Luftstrømmen som overvindes; Vokalerne derimod dannes ved en
Befordring af den stemte Luftstrøm, idet Mundhulen danner et
Resonansrum eller et Rør der giver Stemmen en bestemt Klangfarve
eller Form. Jfr. Norv. I, 28. 33.
Konsonanterne er umusikalske Lyd, Vokalerne er
musikalske Lyd omsatte i en eiendommelig Form som er bestemt ved
Mundhulen og Talestemmen; forskjellig fra Sang, men dog beslægtet
dermed.
Vokalernes Antal i de forskjellige Sprog synes at være uendeligt,
men lader sig dog i Regelen føre tilbage til nogle faa Hovedformer.
Mundrøret formes forskjellig for hver Vokal, idet det paa et
eller andet Punkt bliver trangere; dette Punkt bliver da
bestemmende for Vokallydens Dannelse. Det er især Tungens Stilling
som er afgjørende; dernæst Læbernes. Der gives tre lodrette og
tre vandrette Hovedstillinger af Tungen. Herefter deles Vokalerne
a) vandret i »bagre« eller Bagtungevokaler, (»blandede«)
»mellemste« eller Midttungevokaler, »fremre« eller Fortungevokaler; eng.
back, mixed, front; b) lodret i »høie«, »midtre« eller middelshøie,
»lave« — efter Tungens Høide mod Ganen; eng. high, mid, low.
Hver af disse Vokaler kan »rundes« eller labialiseres ved større
eller mindre Tilrunding (Sammensnurping) af Læberne, f. Ex. a til å, [[** a-alfa]]
e til ø, i [[** i-rett-serif? **]] til y; eng. round; de rundede eller runde Vokaler kan
igjen blive »urundede« eller delabialiseres, som ȧ til a. [[** a-alfa]] Endelig
kan hver Vok. udtales mere eller mindre »spændt« eller »slapt«;
den slappe Udtale findes især ved korte ubetonede Vok., som ə i
østn. vīsə; [[** i-rett-serif]] i mindre Grad ved betonede korte, f. Ex. ı i fısk; [[** i-buet-serif]] eng.
narrow, wide[1].
Nærmere om Vokaldannelsen se Eng. Phil. 123 ff.; Larsen
Kr.a Bym. 3[2].
[1] Jeg slutter mig i Vokaltheorien nu som før væsentlig til den
engelske Skole (Bells System modificeret af Sweet), men jeg
opfatter »narrow« og »wide« anderledes. Efter den eng. Skole
er »narrow« og »wide« af dobbelt Natur: ved narrow, f. Ex. i [[** i-rett-serif]]
i fr. fini, ligger Tungen hvælvet og tillige spændt (»tense«) i
den hvælvede Del; ved wide, f. Ex. ı [[** i-rett-serif]] i eng. finny, ligger
Tungen flad og tillige slap (»lax«); enhver Vok. maa enten være
narrow eller wide, men kan ikke være begge Dele. Saaledes
skal eng. a i father kun være wide, derimod e i t. Gabe, d. n.
Gave kun være narrow! Dette har altid været mig ubegribeligt,
se Eng. Phil. 137. For narrow og wide indsætter Jespersen
»tynd« og »bred«, som ikke gjør Forholdet stort klarere. Se
Eng. Phil. 301; Jesp. Fon. 295. 451; Sweet Sounds 27.
[2] Jeg slutter mig i Vokaltheorien nu som før væsentlig til den
engelske Skole (Bells System modificeret af Sweet), men jeg
opfatter »narrow« og »wide« anderledes. Efter den eng. Skole
er »narrow« og »wide« af dobbelt Natur: ved narrow, f. Ex. i [[** i-rett-serif]]
i fr. fini, ligger Tungen hvælvet og tillige spændt (»tense«) i
den hvælvede Del; ved wide, f. Ex. ı [[** i-rett-serif]] i eng. finny, ligger
Tungen flad og tillige slap (»lax«); enhver Vok. maa enten være
narrow eller wide, men kan ikke være begge Dele. Saaledes
skal eng. a i father kun være wide, derimod e i t. Gabe, d. n.
Gave kun være narrow! Dette har altid været mig ubegribeligt,
se Eng. Phil. 137. For narrow og wide indsætter Jespersen
»tynd« og »bred«, som ikke gjør Forholdet stort klarere. Se
Eng. Phil. 301; Jesp. Fon. 295. 451; Sweet Sounds 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:54 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/1/0167.html
