164 (Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / I Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - B. Vokaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

7. ö.

ö, aabent ø i søtt, svensk sött, kött, dansk Søn, Øks (maaske
lidt mere lukket), tysk Stöcke, Völker, fransk peuple, er et rundet ę.
Alm. kort og slapt: østl. sött, kött, [[** k-cr.-t.]] öks, bjönn. Sjeldnere langt:
köt, [[** k-cr.-t. ö-makron]] söt [[** ö-makron]] Hard. Voss, Sogn (til Forskjel fra ø̇); ved Forlængelse
indtræder alm. ø: køt [[** k-cr.-t. ø-makron]] f. Ex. Tel.

8. œ. [[** alle er rundet-oe]]

œ, det aabneste eller dybeste ø i østl. fœr, [[** oe-makron]] svensk (Stockh.)
höra, Eng. Phil. 226, aabnere end ö og fr. eu i peur, er et rundet æ [[**to-etasjers-æ!]]
(fær), [[** æ-makron, to-etasjers]] »low-front round«, se Eng. Phil. 243. 254. Denne Form er
alm. i østl., især i det vikske, foran r: fœr, dœr, fœrə, snœrə; [[** alle oe-makron]] kort
og slapt i sœrjə, spœrja, kœrj. Jfr. Larsen Bygdem. 17. 38, Bym.
40. Ogsaa hyppigt som Omlyd af ȯ: œdd, trœll, hœnn, se Norv. I,
118. 121. 125; det nærmer sig delvis til ɐ: [[** a-alfa]] ṣḷœ, [[** oe-makron]] lœv [[** oe-makron]] Jarlsb. Smaal.

Af de tre ø-Lyd ø, ö, œ [[** oe-rundet]] findes dunklere Afarter, idet
Tungeforhøiningen trækkes noget tilbage, og Læbeaabningen yderligere
sammensnøres (extra runde Vok.), saa at Mundstillingen nærmer sig
den mellemste, Mundrøret lukkes og forlænges, og Lyden nærmer
sig til u eller ȯ. Saaledes opstaar de tre dunkle ø-Lyd ø, ö, œ,
kort udtrykt: ø er et rundet ø, ö et rundet ö, œ et rundet œ. [[** oe-rundet (begge)]] Disse
Afarter optræder sporadisk, hist og her, uden nødvendig
Sammenhæng, idet hver Dialekt har sin egen individuelle Udtale.

9. ø.

ø, extra rundet tilbagetrukket ø i søt, [[** ø-makron]] lyder som et dunklere,
noget u-agtigt ø; forekommer mere eller mindre udpræget hist og
her i Bygderne; maaske ogsaa rent individuelt hos enkelte Personer.
Saaledes har jeg hørt søt [[** ø-makron]] i Sel (N. Gbr.); søt [[** ø-makron]] nær søt [[** ø-makron]] Vang (Hedm.),
Hol, Næs (Hall.); høl, [[** ø-makron l-]] støli [[** l-]] Aas (Follo), N. Smaal.; børi, skøri Lier;
øl [[** ø-makron l-]] Yl (Ølrøg) Hedm.; døl [[** ø-makron l-]] Tinn, høl [[** ø-makron l-]] Næs (Hall.), Slidre (Vald.).

10. ö.

ö, extra rundet tilbagetrukket ö, lyder som et u-agtigt ö eller
som et ö-agtigt u, [[** u-overprikk]] næsten eller ganske som det svenske korte u i

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/norvegia08/1/0180.html

		Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / I Bind / 164 (1908) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|