- Project Runeberg -  Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / I Bind /
171

(1908)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - B. Vokaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

parallel Udvikling fra fælles Spirer; Island blev især befolket fra
det vestlige Norge.

Mest typisk er her de indre sydbergenske Maal Hard., Voss,
Sogn. Det oldn. ā i máne, bátr blir her igjennem å til ao (aů):
maone, baot ell. maů’ne, [[** tone]] baůt som i isl. Idet Ord som hol blev
hål, [[** å-makron]] blev háll (haal, glat) gjennem hål [[** å-makron]] til haol [1]. Oldn. ī blir ᵉī:
trᵉī = þrír, lᵉīv = líf, til Forskjel fra ė af kort i, som i vėkȧ [[** e-makron-overprikk]] = vika,
fėsk = fiskr. Oldn. ō blir ōᵘ: stōᵘr = stórr, fōᵘt = fótr, som isl. Oldn.
ū blir ᵉū: hᵉūs = hús, og tilsvarende ȳ til ᵉȳ: nᵉȳ = nýr; oldn. œ (ø) [[** ø-makron]]
blir aabnere: söt [[** ö-makron]] (Voss, Sogn), sœt [[** oe-makron, rund en-etasjes]] (Hard.) = sœtr, til Forskjel fra ø [[** ø-overprikk]]
af kort y, som i fløt [[** ø-makron-overprikk]] - flytr (flytja). Derimod bliver oldn. ē alm.
bare hævet: trė [[** e-makron-overprikk]] = tré; sjeld. ēⁱ.

Den rigeste Udvikling af Selvlyd og Tvelyd frembyder den
gamle Sætersdalske [2] Dialekt. Typisk er Maalet i Valle. Her
blir ikke blot opr. lange, men ogsaa korte betonede Vokaler
kløvede til Adskillelse fra andre. Jeg giver her en kort Oversigt:

a) Gamle Tvelyd, uę, jȧit, hȯy.

b) Gamle lange Vokaler: oldn. ā blir alm. å: [[** å-makron]] åttę år, måni, [[** alle: å-makron]] men
enkeltvis ogsaa åᵒr, [[** å-makron]] måᵒni, [[** å-makron]] som er Overgangsform til det Hard.
aor, maone. Oldn. ē: trėⁱ, rėⁱtt. [[** begge e-makron-overprikk]] Oldn. ī: ęi’sę [[** tone]] iss, męil mil,
lęiv líf, bęitę bíta; opr.lᵉīv som S. Sæt.; jfr. eng. life. Oldn.
ō: stōᵘ’re fōᵘ’tę, [[** begge tone]] fōᵘkk næsten som eng. folk. Oldn. ū: hᵉūs
hús. Oldn. ȳ blir derimod uy eller uï: duyr dyr, opr. dᵉȳr,
som findes i andre Maal. Oldn. ø [[** ø-makron]] blir øʸ: [[** ø-makron-overprikk]] søʸ’tę [[** ø-makron-overprikk tone]] sœtr, svarende
til ėⁱ [[** e-makron-overprikk]] af ē. Oldn. bónde bœndr blir bōᵘndi bøʸn’da. [[** ø-makron-overprikk tone]] Oldn. æ [[** æ-makron, to-etasjers]] blir
uforandret: næpę [[** æ-makron]] næpa, nævr̥ [[** æ-makron, to-etasjers!]] næfr.

c) Gamle korte Vokaler som ikke trænger Adskillelse, blir ubrudte:
dȧ’gę [[** a-makron-overprikk tone]] dagr; bȧke [[** a-makron-overprikk]] baka; vīt vit, vītę vita, bīti biti; lū’te [[** tone]] hlutr,
fū ell. fůrę [[** u-makron-overring]] fura; flȳ’tę [[** tone]] flytr, fȳri. Andre, som trænger
Adskillelse, blir brudt til svævende Tvelyd: ė͡ęg ek, ė͡ętę eta,


[1] ao af oldn. á findes sporadisk, som isolerede Fænomener, ogsaa
andre Steder: saaledes paa Modum baot, haol, [[** l-]] aor. Lignende
Former i Nedenæs o. fl. Steder: naol, trao Larsen Bygdem. 63;
Ross Bygdem. I, 26.
[2] Se Eng. Phil. 257. Se ogsaa min Afhandling »Nogle
Bemærkninger om Diftongdannelsen i de romanske Sprog«, trykt i
»Forhandl. paa 4. nord. Filologmøde«, Kbh. 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/1/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free