Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / II Bind / 11 (1908) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selbygmålets lydlære ved Amund B. Larsen - I. Analyse - Kap. 1. Sproglydene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

§ 4. Målets konsonanter kan opstilles som følger:

Tungespidslyd

Tungeryglyd

Læbelyd (labialer)

Tandlæbelyd (labiodentaler)

Tandlyd (dentaler)

Gummelyd (supradentaler)

Ganehvælvlyd (kakuminaler)

Forganelyd (præpalataler)

Midtganelyd (mediopalataler)

Bagganelyd (postpalataler)

Åbent.

stemmeløs

stemt

stemmeløs

stemt

stemmeløs

stemt

stemmeløs

stemt

stemmeløs

stemt

stemmeløs

stemt

stemmeløs

stemt

stemmeløs

stemt

Lukkelyd

p

b

t

d

t [[**]]

d [[**]]

t [[**]]

d [[**]]

t [[**]]

d [[**]]

k [[**]]

g [[**]]

k

g

Gnidningslyd

f

v

s

s [[**]]

r [[**]]

s [[**]]

r [[**]]

k [[**]]

j

g [[**]]

Delte lyd

hl

l

l [[**]]

l [[**]]

hl [[**]]

l [[**]]

Trillede lyd

p [[**]]

hr

r

hl [[**]]

l [[**]]

Næselyd

m

m [[**]]

n

n [[**]]

n [[**]]

n [[** trolig defekt n-crossed-tail **]]

hŋ

ŋ

Åndelyd

h

Gummelydene t, d, s, r, l, n [[** alle underprikk **]] falder hos de fleste, navnlig
blandt de yngre, sammen med de tilsvarende ganehvælvlyd; på
grund av denne sammenglidning er ganehvælvlydene heller ikke
meget tilbagetrukne. Av et udlydende r i ett ord vil der dog
oftest bevirkes gummeartikulation (ikke ganehvælvartik.) for en
begyndende tungespidslyd i det næste, især dersom r står i ubetonet
stavelse.

Mange, især ældre folk, bruger ofte n [[** underprikk]] efter de bagre vokaler
istedetfor n, f. eks. gran [[**]] (gran), brön [[**]] (brun).

Forganelyden t [[**]] udtales temmelig meget længre fremme både
på tungen og ganen end de øvrige, d, hl, l og n, [[** alle]] som grænser nær
til at være midtganelyd; n [[**]] og ŋ flyder således omtrent sammen.
De lange forganelyd må vistnok regnes for at have avtagende
palatalitet, men er dog palatale helt til lukningen ophører. j efter ŋ og l [[**]]
samt i jj er meget kraftigt, nærmer sig til d. [[**]] k [[**]] og g [[**]] har ingen
regelmæssig tilværelse i dialekten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>