Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Lislevrikk, optegnet av Sophus Bugge.
- Soga um Viderik Verlandsson, Johannes Skar hev skriva upp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ti ’en frå ein støyl’e å sa: „Dag-tròt hēr. Når du kjem ti gars,
so lyt du seie at Lislevrikk æ dø’e!“ Då han kám ti Breivik, so
fortålde han de som hae hændt ’en. Då han sa, Lislevrikk va dø’e,
då høyrde dei ryngjebòdda[1] skradda i kjeddaren. Gjygræ lout
heimatte; ho ha vilt tappa seg øl ti jolæ. Ei jenngjurd’e ryngje sto
ette i kjeddaren. — Støylen kallar dei Dagtròt ænno.
Se bemerkningerne til „Litletapp i fjella æ dø’e“, side 69.
*
Soga am Viderik Verlandsson,
sum Johannes Skar hev skriva æ upp i Setisdal.
*
<small>På grund av Sætersdalsmålets eiendommelige lydsystem har man
ment her forsøgsvis at burde anvende en halv historisk skrivemåde, ikke
nogen egentlig lydskrift. Der benyttes her aksenttegn til to aldeles
forskjellige ting: dels sættes de over vokaler, og da er de til
betegnelse for vokalens udtale, og dels sættes de mellem to bogstaver, og
betegner, som aksenttegnene ellers pleier, eftertrykkets plads og
tonelagets art, [[** sic komma, feil **]] Når tonløse ord undtages, er vokalerne altid lange foran
én konsonant; de kan også være det foran dobbeltkonsonant eller to
konsonanter, og i dette tilfælde sættes de her, hvis de ikke har
aksenttegn og ikke er skrevet som diftonger, med det almindelige
længdetegn, f. eks. ródde, āv’len. [[** tone]]
Tegnet å [[** sjk om disse er fete eller ikke]] betegner lydskriftens å [2], æ dens æ; [[** to-etasjers-kursiv]] é = ē; [[** sjk tegn 2, mod.i el. aksent el. vert. strek?]] í = ęi; o [[** overprikk??]] =
ou; ú = eū; ý = uy; ø kan for tiden af mangel på typer ikke forsynes
med aksenttegn; [[** NB **]] det i oldn. lange ø, omlyd av ó, samt hvad der i målet
er sammenført dermed, har, parallelt med é, [[** acute el. overprikk?]] fåt udtalen ø̄ʸ. Også de
gamle korte vokaler er tildels bleven diftongiske, forsåvidt de nu er
lange. Tegnet a betegner dog altid enkelt vokal, ȧ; e derimod er foran
kort kons. i betonet stavelse diftongisk, vaklende mellem ıe [[** buet-serif]] og eę; i
ubetonet stilling og som kort vokal er det i regelen ę. Tegnet i udtales med
lukket eller kun lidet åben i-lyd. Når o står således, at det udtales
kort, f. eks. i bonn, betegner det o; [[** ikke fet?]] når vokalen er forlænget, er det
oę, eller efter enkeltes udtale oǫ, f. eks. so = soę, leva = loęvȧ. Tegnene
u og y gjengiver u og y; ø, forsåvidt det er av oldn. jǫ, udtales ẏø</small>
[1] ringe-hanken.
[2] Hos enkelte, især i Austad sogn i Bygland, er det lange å [[** fet? sjk disse]]
snarere et åo. Det korte å er måske allesteds to arter, dels
lydskriftens å dels dens ǫ (eller å?).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/2/0090.html
