Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nutidens tilstande. Folklynde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sådanne. Sproget er velklingende, med en egen sang, som sterkt
minder om den nordlandske dialekt. Selv hos dem der har
kunnet norsk fra barndommen, kan dette høres. At reise udtrykker
de ofte med „at gå“. Således siger de ofte: „Han gik Amerika“,
istedenfor „reiste“ did. Desuden udtales b og p omtrent ens.
Lyden ligger mellem den norske b og p. Ligedan er det med k
og g, samt d og t.
En sproglig fordel har finnerne fremfor de norske naboer,
nemlig at de ikke som disse bruger i for y.
Siden finnerne mer og mer er blit nordmændenes ligemænd i
formue, oplysning og dannelse, har disse lagt af med at se ned på
finnerne som et simplere folkefærd [1]. Giftermål mellem
nordmænd og finner er nu en vanlig ting.
Til slutning vil vi anføre hvad en upartisk svensk forfatter,
riksdagsmand Jon Magnusson i Gräsmark, skriver om de svenske
finner. Dette passer nemlig også i det væsentlige på deres norske
frænder.
Han skriver:
„Kaster man et blik på hvad finnerne har udrettet, så er
det ikke så lidet, idet de har gjort en vakker indsats i landets
opdyrkning. Svenskerne kunde ikke have orket at indhegne,
opdyrke og bebo disse skoger på anden måde end ved at grundlægge
dette arbeide i de før opdyrkede bygder og derfra ind i skogene
skridt for skridt. Finnerne derimod har udrettet dette
Herkules-arbeide [[** skal bindestrek fjernes? **]] uden at have nogen gammel bygd at støtte sig til. Og
hvilket arbeide var det ikke, at bosætte sig og rydde bygder i
vidtstrakte skoger, høit over havet og med et koldt og hårdt
veirlag, så at sneen falder tidlig om høsten og går sent bort om våren,
og grøden ofte fryser bort, uden arbeidede veier, med
fiendtlige, eller ialfald avindsyge granner. Af jorden kan ikke en
kvadratalen vindes for plogen uden at jernstauren og hakken har
banet vei og bortrenset stenmassen. Den opbrudte mark fordrer
særdeles meget gjødsel, om den skal give avling.
Dette lod sig alene udføre af et folk som kunde høste korn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
