- Project Runeberg -  Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / II Bind /
124

(1908)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderen Hr. Ivar Slæde.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forholdet, og det maa skylde sin Oprindelse til en særegen
Omstændighed. Ageren er saaledes, som det synes, et levende
Vidnesbyrd om Sagnets Troværdighed.

Ivar Slæde byggede ogsaa Hus til Datteren paa indre Oma.
Det var en stor Røgstue med uhyre svære Stokke; Sagnet siger, at
en Stue paa en af Nabogaardene, som endnu staar, men er udskjemt
ved Reparationer og Modernisering, er bygget af „Skatenderne“
(Toppene) af det Tømmer, hvoraf Ivar Slæde byggede den nævnte
Røgstue. Det var enten sidstnævnte eller den anden, hvor Stokkene
var saa brede, at der gik 3 paa Døraabningen. Ivar Slædes
gamle Stue, som han byggede for Datteren, stod til i 1845, da den
gik med i en Ildebrand. Gamle Folk har fortalt, at der paa Beten
var indhugget: Bygget af Ivar Ivarsøn Slæde 1348. Aarstallet er
man ikke sikker paa; men det hedder, at det var Aaret før eller
efter „Svartedauen“. Der fandtes ogsaa forskjellige Brugsgjenstande
hvorpaa Ivar Slædes Navn forekom; men de tilintetgjordes ligesom
Stuen i Branden [1].

Efter alle Beretninger skal Ivar Slæde have skjænket Gaarden
Iverhus til Prestegaard i Strandebarm. Det skal være efter ham,
at Gaarden fik det Navn, den nu bærer, medens den tidligere skal
have hedt Øvre Berge (eller Øvre Bru). Om Grunden til, at Ivar
Slæde skjænkede Gaarden til Kirken er der to afvigende Sagn.
Det mest bekjendte er det, som Biskop Neumann fortæller, og som
vistnok er meget ældre end hans Tid. Jondølerne slog ihjel sin
Prest, fordi han vilde indføre nye Kirkeskikke blandt dem. Dette
maatte da antagelig have været i Reformationstiden. En Helle,
som laa udenfor Kirkedøren, havde Mærker efter Prestens Blod;
men nu, hedder det, er Hellen vendt om, saa ingen kan se
Blodpletterne eller Mærkerne efter dem [2].

Det hele Sagn er yderst løst og upaalideligt. At nogen Prest
blev ihjelslaget her i Reformationstiden, er noget, som er aldeles
ubekjendt. Havde saa været Tilfældet, vilde der vistnok have været
en bestemt Tradition derom, om der ikke fandtes skriftlige
Optegnelser. Ligesaa eventyrligt klinger Sagnet om de sorte Kalveskind,
som Presten i Strandebarm faar hver Langfredag af Jondal til


[1] En „Snuskværn“ siges der hos Haukenæs. Det var temmelig
tidlig for Snusen!
[2] Hellen er nok nu borttaget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/2/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free