Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sølvkongen paa Medheiden, optegnet af M. B. Landstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sølvkongen paa Medheiden.
Optegnet af M. B. Landstad.
*
Der var en Mand i Vestbygderne, som var kommen i stor
Gjeld, saa at han stod Fare for at miste sin Gaard. Han kunde
ingensteds i Hjembygderne faae laane Penge, og reiste derfor til
Christiania for at høre om der skulde være nogen Raad til
Redning; men nei, han var lige nær. Mismodig tog han paa
Hjemveien, Nisteskræppen var tom, men han syntes aligevel at have
Tungt at bære paa, Mod og Magt var borte, og han vidste ikke
hvorledes det skulde gaa med Kone og Børn. Med disse tunge
Tanker var han omsider kommen op paa Medheiden. Han blev
træt og gik hen og satte sig paa en Laag ved Siden af Veien.
Medens han nu sad der og sturede og hængte paa Hovedet kom
der en gammel Mand og satte sig ved Siden af ham paa Laagen.
De kom da i Snak sammen, og den gamle Mand viste sig saa
venlig og deeltagende, at Vandringsmanden blev ganske glad i ham, og
vilde gjerne spendere paa ham hvad han havde. Han tog derfor
op sin Snuusflaske, vederkvægede først sin egen Næse og bød
dernæst den Fremmede med sig. Han takkede og tømte hele
Snuusflasken. Saa kom de til Tals om det Erinde, i hvilket Manden
reiste, han klagede sin Nød og sagde ham Besked om alt sammen,
hvorledes det var gaaet ham fra først til sidst. Da de saaledes
havde siddet og snakket en god Stund, sagde den Fremmede:
„Her stunder til Aften og du har langt frem til Bygden, vil du
følge med saa skal du faa Huusvære hos mig i Nat“. „Ja du
skal have Tak, [[** her mgl anførselstegn]] sagde Vestmanden, [[** ditto]] jeg har gaaet fra Branæs idag
og er meget afgiven“. De stode da op og gik. Det bar tvers af
Veien og langt ind i tykke Granskoven. Det var allerede meget
mørkt og som de nu gik der saa blev det saa rart under Benene
paa Vestmanden; det var ligesom han gik paa en Bro, hvor der
laae løse Trauler, den ene gik op og den anden ned under Benene
paa ham. Men da de vare komne over der, saae han en stor
vakker Gaard, og mange Gaarde rundt omkring, det var som en stor
By. „Der er jeg hjemme“, sagde den Fremmede. „Saa har du
saamen en gild Gaard“, bemærkede den Anden og drog et dybt
Suk. „Aa ja jeg er nu Konge her i disse Bygderne jeg“, svarede
han. Da lagde Vestmanden først Mærke til at han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/2/0170.html
