Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - III. Eneboersken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indholdet af hendes Sang. Man kunde snart tro, at
hun var en Dronning, snart at hun var forrykt.
Ordene, hun sang, var af et for Gringoire ube-
kendt Sprog; ja, hun syntes ikke selv at forstaa dem,
saa lidt passede det Udtryk, hun lagde i Sangen, til
Ordene. Snart aandede hendes Sang en overgiven
Munterhed, snart sang hun saa sørgmodigt, at Grin-
goire fik Taarer i Øjnene derover. — Imidlertid var
Udtrykket i hendes Sang i Almindelighed muntert, og
hun syntes lig Fuglen at synge af lutter Glæde.
Ordene, hun sang, var iøvrigt af en gammel, spansk
Sang.
Taterpigens Sang havde iøvrigt forstyrret Grin-
goire i hans Drømmerier, men saaledes som Svanen
forstyrrer Vandet. Han hørte derpaa i en Slags Hen-
rykkelse, med en Forglemmelse af alt. Det var det
første rolige Øjeblik, som han i lange Tider havde
haft.
Øjeblikket var desværre kun kort.
Den samme Kvindestemme, der havde afbrudt Dan-
sen, afbrød nu ogsaa Sangen.
„Vil du tie stille, du Helvedes Græshoppe!" —
raabte hun igen med skingrende Stemme henne fra
sin mørke Krog.
Den stakkels Taterpige tav stille; Gringoire holdt
Haanden for Øjnene.
„Aa!“ — raabte han — „Du fordømte, opfilede Sav,
der har faaet Lyrens Strenge til at briste!" —
De andre Tilskuere raabte ligesom han: „For-
dømte Askesæk! Fordømte Helvedesbrand!" — og
Eneboersken kunde have faaet Grund nok til at for-
tryde, at hun havde afbrudt Taterpigens Sang, — hvis
ikke i samme Øjeblik Narrepavens Procession med
alle dens Fakler og med al dens Støj og Tummel havde
naaet Grevepladsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
